Nogen har kaldt det åndelig oprustning. Andre vil kalde det manglen på et fælles fundament. Nogen vil kalde det noget helt tredje.

Men én ting er sikkert: Hvis vi ikke får klædt danskerne på til at navigere i en ny verden, i krige på nettet og fake news, kan det ende fatalt. Ikke kun på individniveau, men også for landets sammenhængskraft.