Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Intelligente, muslimske kvinder lader sig hjernevaske

"Hvis Allah havde villet det sådan, som I prædiker, ville han nok i sin barmhjertighed have opfundet et andet hylster til kvinder." Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Efter at have læst Naser Khaders som altid kloge betragtninger over islams utidssvarende ideologier (Berlingske 10/7), fik jeg lyst til at stille følgende spørgsmål:

Hvorfor i alverden er der ikke som for kvinderne en lignende muslimsk uniform for mænd, så de også rigtigt kan gå og få et hedeslag under hele tildækningsmunderingen? Og hvorfor er det sådan, at man ikke kræver af muslimske mænd, at de har pligt til at beherske sig fysisk, således at det må blive en sag mellem vedkommende og Allah, om han får »uartige tanker« ved synet af en kvinde i fri dressur, således at forstå naturligvis, at hun ikke viser alle yndighederne frem?

Og det med ære og skam – hvorfor påhviler opretholdelsen af disse begreber dog altid den kvindelige del af medlemskaren? Det er jo lige til at ryste på hovedet af med den forældede tilgang til kønnenes rettigheder. Få dog den religion bragt op til et mere tidssvarende niveau, alle I mere moderne imamer, der lever her i den vestlige verden. Hvis Allah havde villet det sådan, som I prædiker, ville han nok i sin barmhjertighed have opfundet et andet hylster til kvinder.

Men det, der kan få mig allermest op i det røde felt, er, at intelligente, muslimske kvinder lader sig hjernevaske til at indordne sig under og tro på alt det mandssamfunds sludder og vrøvl, som de påstår er noget, de selv vælger og ikke noget, de presses til af deres familie eller omgangskreds, hvor kvinder er uforståeligt illoyale.

Næh, søde venner, den må I længere ud på landet med, da Allah jo er en mand og ligeledes Muhammed, og det altid har været mænd, der bestemmer og tolker Koranens ord. Manden er kvindens hoved, står der vist et sted.

Selv havde jeg for nylig en samtale med to unge, tildækkede kvinder på stranden. Den ene fortalte, at hun var født i Stockholm, hvor hendes tyrkisk fødte forældre i sin tid havde søgt hen, og der ikke havde behøvet at tildække sig, men var blevet mere eller mindre presset til at iklæde sig den islamiske kludedragt, øh klædedragt, her i Danmark efter at have indgået ægteskab. Det var tydeligt, at det brød hun sig ikke om.

Den anden unge dame, lidt yngre og ugift, var derimod stor tilhænger af denne klædedragt, selv om hendes forældre havde været meget kede af hendes beslutning. Da jeg gik hende lidt nærmere på klingen, men ikke kunne få nogle fornuftige svar på mine spørgsmål om, hvorfor hun dog syntes, at dette dress var en god idé her i Danmark, hvor hun jo dog tiltrak sig opmærksomhed herved, og at dette vist ikke ligefrem var meningen med det hele – jeg spurgte pænt og afdæmpet – rejste hun sig og gik sin vej.

Tja, hvad skal man mene, mon det med tiden bliver bedre med dette mandschauvinistiske regime? Det er åbenbart umuligt at få en fornuftig samtale om det, selv med en ung, vildledt kvinde, der slet ikke begriber den dybereliggende mening med denne mandsdominerede ideologi, hun gør sig til fortaler for.