Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ingolf Gabold: »Det endte som et slagsmål mellem Dansk Folkeparti og mig«

Hvilken debat har gjort størst indtryk i 2016? Det har Berlingske spurgt seks kendte debattører om, der selv har stået i debattens orkanøje i det forgangne år. Her Ingolf Gabold, tidligere dramachef i Danmarks Radio.

Foto: Erik Refner

En væsentlig del af den politiske debat i vores demokrati igangsættes af vores public service-medier. Hvad enten det er med debatprogrammer i Radio 24syv, dokumentarprogrammer på TV2, den daglige »P1 Debat« på DR, eller det er DR TV Drama, der stiller spørgsmål til vores forståelse af danmarkshistorien med TV-serier som f.eks. »Matador«, »Krøniken«, »Edderkoppen« og »1864«.

Da vores public service-medier er offentligt ejet og nogle af dem også støttet gennem vores licensbetaling, er de naturligvis også underlagt politisk kontrol. Afhængigt af politisk ståsted går vores folketingsmedlemmer ind og »puster til ilden«, »slukker brande«, eller »gyder olie på de oprørte vande«. Således får vi et levende demokrati i kraft af differentierede ytringer og mangfoldige holdninger.

Et vigtigt eksempel på det levende demokrati i Danmark udspillede sig i oktober 2014, da Pia Kjærsgaard – vel at bemærke to uger før premieren på DR TV Dramas serie »1864« – nedgjorde serien i DR2s Deadline. Iført en historiker og en journalist kritiserede Pia Kjærsgaard og hendes to drabanter serien for at være historisk ukorrekt og stærkt tendentiøs med de sædvanlige argumenter om, at DRs »røde lejesvende« igen havde været på spil. Med vanlig manipulatorisk tæft lykkedes det således Dansk Folkeparti at præge serien »1864« i seernes bevidsthed som en TV-dramaserie, de ikke burde spilde tid på.

Og hvem fra DR var til stede i studiet? Ingen. DRs ledelse havde helt åbenbart prioriteret Danmarks Radios politiske styring fremfor Danmarks Radios programvirksomhed.

Som tidligere TV dramachef i DR og ansvarlig for »1864« lod jeg mig interviewe af Politiken i februar i år, hvilket afstedkom en konfrontation med Dansk Folkeparti, der gav genlyd i andre aviser og i Radio 24syv, TV2 News, TV2 Nyhederne og DRs TV Avisen i en uge. Jeg forsvarede vores serie som et nødvendigt debatindlæg i dagens Danmark om forholdet mellem dansk national identitet og gryende dansk nationalisme. Jeg mente, at DR som public service-institution med sin programvirksomhed og herunder i sin TV-dramatik havde en forpligtelse til at bringe dette væsentlige emne til debat i den danske befolkning. I stedet blev den problemstilling desværre et slagsmål mellem Dansk Folkeparti og mig.