Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ingen studenterhue til regeringen

Akademikernes netop offentliggjorte ledighedsstatistik for maj måned viser, at 27,7 pct. af de unge, der inden for det seneste år har afsluttet en universitetsuddannelse, fortsat er ledige. Den høje dimittend-ledighed er resultatet af, at regeringen har fejlvurderet væksten i erhvervslivets efterspørgsel.

Regeringen er desværre dumpet og kan derfor ikke, som de mange studenter i disse dage, glæde sig over en netop overstået og vellykket eksamen. Censors begrundelse for dumpekarakteren lyder:

»Regeringen har stor forståelse for uddannelsesområdet og vigtigheden af området og leverer en over middel præstation på uddannelsespolitikken isoleret set. Men på trods af, at der er tale om en gruppeeksamen, formår regeringen ikke at perspektivere uddannelse til andre politikområder, hvorfor den samlede præstation må dumpes. For at bestå må regeringen fremadrettet tage ansvar for sin uddannelsessatsning ved at sikre, at beskæftigelses- og erhvervspolitikken understøtter et bedre match mellem virksomheder og akademikere.«

Akademikernes netop offentliggjorte ledighedsstatistik for maj måned viser, at 27,7 pct. af de unge mennesker, der inden for det seneste år har afsluttet en universitetsuddannelse, fortsat er ledige. Den høje dimittend-ledighed er resultatet af, at regeringen har fejlvurderet væksten i erhvervslivets efterspørgsel efter ny viden. Analysen har været, at det er viden, som vi skal leve af i fremtidens samfund. Derfor har regeringen satset stort på uddannelse og har haft en strategi om, at jo flere, der kommer på universitetet, jo bedre.

Problemet med denne strategi er, at viden ikke skaber økonomisk værdi af sig selv eller af at blive spredt ud til mange mennesker. Viden skaber først økonomisk værdi, når den bliver sat i spil i vores virksomheder og offentlige institutioner. På dette område dumper regeringen med bravur.

Censor uddyber: Det er netop fordi regeringen ikke formår at få sin uddannelsessatsning til at hænge sammen med sin erhvervs- og beskæftigelsespolitik, at der gives dumpekarakter. Regeringen har selv beregnet, at vi kan øge BNP med 20 mia. kr., hvis vi får flere højtuddannede ud i den private sektor. Men regeringen gør intet for at sikre, at investeringen i uddannelse bliver omsat til værdiskabelse i virksomhederne. Tværtimod tager man med beskæftigelsesreformen 116 mio. kr., der tidligere har været anvendt til at få akademikerne i jobs, væk fra akademikerne som gruppe. Er det fordi regeringen mener, at en dimittend-ledighed på 27,7 pct.er et passende niveau?

Hvornår bliver dimittend-ledigheden regeringens problem?

Regeringens massive pres for at få flere til at tage lange uddannelser og for at blive længere på arbejdsmarkedet betyder, at der hvert år skal skabes 10.000-12.000 nye akademikerjobs. Det bliver der ikke! Sidste år blev der kun skabt 8.000 nye stillinger til højtuddannede.

Regeringens uddannelsessatsning efterlader dermed omkring 3.000 personer tilbage hvert år, der ikke har mulighed for at gøre brug af deres uddannelse.

Der er brug for, at regeringen, sammen med Venstre og Konservative, vedkender sig ansvaret for at have øget optaget på de videregående uddannelser med 50 pct. siden 2007 og dermed skabt tusindvis af unge uddannede mennesker, der ikke er efterspørgsel efter. Hidtil har både beskæftigelsesministeren og erhvervs- og vækstministeren lænet sig tilbage og ladet det være op til den enkelte ledige, de akademiske foreninger og a-kasser, universitetsbyerne og erhvervsorganisationerne at forsøge at afbøde konsekvenserne af en overoptimistisk uddannelsespolitik.

Vi gør i fællesskab alt, hvad vi kan for at finde og skabe nye jobs til gavn for de ledige akademikere, virksomhederne og samfundsøkonomien. Men vi kan ikke følge med i den hastighed og det omfang, som regeringens politik uddanner akademikere. Vi har brug for, at regeringen medvirker aktivt til at få de mange nyuddannede ud i landets virksomheder.

Erfaringer og analyser viser, at jobbene er derude – særligt i de mindre virksomheder, der kan udvikle sig og skabe vækst ved at få tilført den viden og analytiske tilgang, som en akademiker kommer med. Men den kulturelle afstand mellem en smedemester og en nyuddannet akademiker kan være stor. Og virksomhedernes viden om hvilken værdi, en akademiker kan tilføre virksomheden, er lille. Derfor opstår disse jobs ikke af sig selv.

Når man satser, kan man tabe. Det ligger i definitionen. Når man satser stort, kan man tabe - men også vinde – stort. Regeringen har satset stort på uddannelse. Vi har brug for som samfund, at vi vinder på denne satsning. Derfor er det positivt, at regeringen i øjeblikket arbejder med at justere sin uddannelsespolitik og begrænser optag på uddannelser med vedvarende høj ledighed. På den lange bane skal dette kursskift løse mismatchet mellem udbud og efterspørgsel af universitetsuddannede.

Men unge fra de seneste fem års rekordoptag på universiteterne er jo allerede i gang med deres uddannelse. Det vil derfor tage mindst fem år, før en ny politik vil resultere i et bedre match mellem efterspørgsel og uddannede kandidater. Vi kan ret præcist forudsige, at kandidatproduktionen over de næste fem år stiger fra 16.500 i 2013 til 25.000 i 2018 – en stigning på 66 procent. Udfordringen med at skabe nye akademikerjobs bliver derfor kun større i de kommende år.

Som ét konkret forslag opfordrer akademikerne til, at regeringen tager de 116 mio. kr., der hidtil har været anvendt på seks-ugers selvvalgte kurser til akademikergruppen, og genopliver den nedlukkede Videnpilotordning som en »Vækstpilot« med et bredere vækstskabende fokus.

Den nye vækstpilotordning skal give mindre virksomheder et midlertidigt økonomisk tilskud til at ansætte en højtuddannet for at teste, om han/hun kan udløse et udviklings- og vækstpotentiale i virksomheden. Denne nye ordning vil allerede i 2015 kunne flytte 1.000 højtuddannede ud i de mindre virksomheder. Samtidig nedbringer dette dagpengeudbetalingerne med 130 mio. kr., og øger statens skatteindtægter.

Censor slutter eksamensbedømmelsen med følgende opmuntrende bemærkning: Regeringen skal have ros for i sin uddannelsespolitik at forsøge at få alle med. Derfor tilbydes også en reeksamen.

Finanslovsforhandlingerne vil vise, om regeringen er blevet bedre til at perspektivere uddannelsespolitikken og koble den til beskæftigelses- og erhvervspolitikken. Håbet er, at regeringen består reeksamen ved at vise, at den ikke alene investerer i, at flere får mere viden, men også at viden bliver nyttiggjort i et fortsat velfærdssamfund.