Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Indvandring og debatkulturen

»Konsekvensen, hvis man i den offentlige debat skal vurdere kvaliteten af folks mening efter deres religion, er skræmmende.«

08debHenrikDayPoulsen.jpg
Henrik Day Poulsen
Læs mere
Fold sammen

Martin Krasnik har netop udgivet bogen »Fucking jøde!« Krasnik blev for et par måneder siden kritiseret for ikke at dække konflikten mellem Israel og Palæstina objektivt i kraft af sin jødiske baggrund. Berlingske lod en jødisk anmelder anmelde Krasniks bog, men stillede det spørgsmål, om en jøde overhovedet kan anmelde bogen »Fucking jøde!«? Man begynder således at bruge en persons religiøse tilhørsforhold som kriterium for objektivitet i stedet for, om Krasnik er en dygtig journalist og Berlingskes anmelder kompetent til sit arbejde.

Læs også: Krasniks jødiske bryderier

Tidligere tænkte jeg aldrig over, om folk var jøder, kristne eller muslimer. Jeg vurderede folk på deres kompetencer og personlighed. Men eksemplet Krasnik vidner om en helt ny æra i dansk debatkultur. I 1930erne i Tyskland gik man meget op i, om man havde et jødisk navn, og da mange jødiske navne er ret karakteristiske, er det relativt nemt at gætte, om en person er jøde. Efter Anden Verdenskrig forsvandt denne »sportsgren« og i min skoletid i 1970erne og 1980erne tænkte ingen over en persons efternavn. I Portugal under inkvisitionen tvang man ikke-kristne til at tage navn efter et træ eller et dyr; hermed ved man f.eks., at folk med efternavnet Oliveira (oliventræ) oprindelig ikke var kristne. Konsekvensen, hvis man i den offentlige debat skal vurdere kvaliteten af folks mening efter deres religion, er skræmmende. Lige så skræmmende som nazismen og inkvisitionen. Og hvad med andre »interessekonflikter«? Skal en kvinde så udelukkes fra at mene noget om ligestilling? Skal en negers mening om racisme ignoreres? Skal bøsser og lesbiske holde mund, når talen er om hate crimes? Må Erkan Özden ikke dække tyrkiske nyheder i TV-Avisen?

Krasniksagen er konsekvensen af det multietniske Danmark med islam som den andenstørste religion. Visse muslimer er ultrasarte og forlanger særbehandling på en række punkter. Så er det i virkeligheden muslimsk indvandring, der er årsagen til, at vi i Danmark begynder at vurdere kvaliteten af en persons mening efter dennes religiøse tilhørsforhold? Samtidig kan minoritetsgrupper ved at spille mopsede, krænkede og forargede indirekte komme til at få utrolig meget magt, fordi samfundet på helt urimelig vis begynder at tage hensyn til dem. Det giver spillerrum for en kulturkamp i kulissen, som naive individer aldrig opdager.

Læs også: Martin Krasnik fucker med det hele...

Jeg vil på det kraftigste advare mod flere sager som Krasniks. DR skal vurdere Krasniks journalistiske kvaliteter og Berlingske sine anmelderes ligeså. Er Krasnik en uduelig journalist, skal han fyres. Men han skal ikke i kraft af sin religion nedkvalificeres i mellemøstlige spørgsmål. Hvis Danmark lader sig snøre til at tro på, at man i kraft af sin religion, køn, race eller seksuelle orientering skal udelukkes fra at mene, anmelde og kommentere emner, der inkluderer ens eget »tilhørsforhold«, får vi en indskrænket debatkultur, hvor mørke og udemokratiske kræfter, der manipulatorisk indtager offerrollen, erobrer magten.

Derfor er »Fucking jøde!« en fucking vigtig bog. Mere vigtig end Krasnik måske selv havde troet.