Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Indspark: Jyllands-Posten og hadet til de andre

Lars Östman Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Natten mellem 9. og 10. november 1938 hærges og brændes en række af Tysklands og Østrigs jødiske butikker, forretninger, ejendomme og synagoger af nationalsocialisternes SA og SS med stor hjælp af civile borgere. Krystalnatten medførte, at 91 jøder blev dræbt og 26.000 anholdt.

Historiker Morten Thing (forskningsbibliotekar, RUC) har netop udgivet »Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne«.

Forsiden viser Jyllands-Postens leder skrevet af Lasse Egebjerg 15.november 1938: »Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling som i de mellemeuropæiske Lande, har man i de senere Aar bemærket deres uheldige egenskaber. […]. Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men til Gengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis,« så at: »Tyskland ikke taber nogen af den Respekt, som det havde vundet i alle Lande og alle Kredse.«

For Jyllands-Posten var dette ingen ny linie. Redaktør H. Hansen skriver på lederplads 6. december 1919, at der »kun er én Vej til at slippe af med Bolshevismen, og det er at drukne Lenin og hans jødiske Kreaturer i deres eget Blod […]«.

Undervejs beskriver Thing også, hvorledes Jyllands-Postens antisemitisme kun aftager for at blive erstattet af et ligeså stærkt had til andre grupper. De skal væk, skriver Egebjerg om kommunisterne, men det er svært, for »det er som bekendt svært at udrydde Rotter til Bunds.«

Via lignende og utallige citater og henvisninger fra en periode på næsten 20 år viser Thing, hvorledes én af Danmarks største aviser udviste beundring for Hitler, var klart antiparlamentariske og fremviste et eklatant had til jøder igen og igen og igen.

I SIDSTE UGES Weekend-Avisen behandles Things bog i form af et interview af Leny Malacinski med Jyllands-Postens nuværende chefredaktør Jørn Mikkelsen, der har læst Things bog.

Antisemitisme er, forklarer Mikkelsen, noget, der hørte en bestemt tid til, og som skal forstås i en kontekst. På spørgsmålet om hvorvidt lederne var anti-semitiske, svarer Mikkelsen, at de har »anti-semitiske træk«. Direkte adspurgt hvorfor Krystalnat-lederen ikke er anti-semitisk, svarer Mikkelsen: »Jamen det er den måske også«.

Årsagen er, at Mikkelsen ikke ved, hvad antisemitisme betyder: »Det er jo meget omstridt, også i dag.« Til sidst må Mikkelsen lave en Birte Rønn: »Hvordan definerer du anti-semitisme?« »Jamen det er jo, når den puster til sådan nogle fordomme, som du nævnte før.

Men til sidst i interviewet forsøger Mikkelsen dog at tage stilling: »Vi kan kun tilkendegive vores holdning til indholdet af de tekster. De er meget kritisable og slemme at læse.«

Tilsyneladende er det altså ikke antisemitisme, når »jødiske Kreaturer« burde druknes »i deres eget Blod«, og at Tyskland »paa anstændig Vis« skulle skille sig af med jøder.

Det er meningsløst og fuldstændig gratis at undskylde for fortiden. Ingen - hverken Thing eller Malacinski - beder om det. På baggrund af Things bog er det betænkelige derimod, at Jyllands-Posten forsøger at hvidvaske avisens fortidige antisemitisme og støtte til Det Tredje Rige.

Det sker via Mikkelsen, og det sker på avisens hjemmeside i formuleringer à la Krystalnatlederen var skam også kritisk overfor, at tyske myndigheder havde »tålt« bøllers forfølgelse af jøder. Ja, dette skulle jo ske anstændigt, som Egebjerg skrev.