Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Indslusningsløn med snubletråde

Årets Vækstkonference, Sådan skabes vækst og velstand frem mod 2020. Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I juni 2015 offentliggjorde CEPOS en analyse om virkninger af at indføre en indslusningsløn. En analyse som har fået en del opmærksomhed. Anledningen for analysen var et ønske om at forbedre integrationen af flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Denne dagsorden kulmineredelige før påske, hvor LO, DA og regeringen blev enige om en IGU-model, som jeg vil betegne som »Indslusningsløn med for mange snubletråde«. Det er vel at mærke snubletråde, der kan fjernes fra den ene dag til den anden.

Og så har man en »ren« indslusningsløn, der ifølge CEPOS’ beregninger kan øge beskæftigelsen med 10.000 personer ved en startløn på 70 kr. i timen. Velfærdskommissionen skønnede i 2005, at en indslusningsløn ville øge beskæftigelsen med 10-15.000 personer (inklusiv en række øvrige integrationsforslag). Dengang opererede Velfærdskommissionen med en startløn på 50 kr. i timen.

Det helt store fremskridt i aftalen er, at parterne erkender, at den nuværende mindsteløn på 110 kr. i timen er for høj for mange flygtninge. De kan simpelthen ikke producere svarende til 110 kr., men måske kun til 70 kr. i timen. Og så vil arbejdsgivere ikke ansætte dem. Det er også positivt, at virksomheder kan ansætte flygtninge uden om jobcentrene/kommunerne, ligesom der ikke er viklet bureaukratiske løntilskud ind i modellen. Arbejdsmarkedets parter har aftalt, at man i nogle tilfælde nu kan starte til en løn på ned til 49 kr. i timen. Men (desværre) afhænger startlønnen af branchen - i nogle brancher udgør startlønnen 120 kr. i timen. Den store variation i startlønninger udgør en snubletråd. Dels fordi det bliver mindre overskueligt for flygtninge. Dels fordi en startløn på 110 eller 120 kr. i timen (i nogle brancher) er alt for høj for mange flygtninge.

Desuden er der et krav om, at flygtningene skal på uddannelsesbænken i 20 uger inden for to år. Det vil være en bremseklods på ordningens succes. Uddannelseskravet vil formentlig indebære, at mange små virksomheder som cafeer og restauranter formentlig ikke vil tage flygtninge ind. De skal jo undvære medarbejderen i 20 uger. Desuden er det svært at se, at flygtninge skal nå op på overenskomstmæssig løn i løbet af to år. Danske lærlinge skal bruge fire år på det. Hvordan skal flygtninge (som ikke kan tale dansk) så kunne nå det på to år?

Desuden er det kritisabelt, at flygtninge efter to år kan få dagpenge på dimittendsats på 13.000 kr. om måneden. Det vil i nogle tilfælde betyde, at flygtningene kan få en lønforhøjelse ved at melde sig ledig. Det vil svække beskæftigelseseffekten yderligere.

Jeg har her nævnt en række uheldige snubletråde i aftalen (der kan meget vel være flere). Snubletråde, der medvirker til, at regeringen ikke har et skøn over jobeffekten. At regeringen ikke har et skøn over jobeffekten, er meget bemærkelsesværdigt eftersom hele øvelsen handlede om at få flygtninge i job. Normalt når man laver reformpakker (der har effekt på beskæftigelsen) angives et skøn over jobeffekten. Sådan er det, når der indgås aftaler om integrationsydelse, kontanthjælpsreform, skattereform mv. Den gode nyhed er, at hvis der ikke sker væsentlige fremskridt med integrationen af flygtninge, kan man fra den ene dag til den anden fjerne alle disse snubletråde og aftale en ren indslusningsløn. Jeg har svært ved at se de fornuftige argumenter imod.