Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Indfør træning af forældre til børn med ADHD

Anne-Mette Lange: Alle danske og internationale retningslinjer anbefaler, at ADHD-behandlingen skal bestå af en række forskellige tilbud til barnet, forældrene og skolen. ADHD-medicin hverken kan eller skal stå alene!

Det er ikke ligegyldigt, hvilket forældretræningsprogram der tilbydes – det skal være evidensbaseret, dvs. at programmet skal være undersøgt forskningsmæssigt og afprøvet under lignende videnskabelige forhold som medicin. Det skal sikres, at børnene med ADHD, familierne og samfundet får det bedre med disse tiltag. – Jesper Larsen og Rikke Mortensens søn lider af ADHD. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ADHD er en forstyrrelse med store personlige, familie- og samfundsmæssige omkostninger. ADHD hos børn er betragtet som den største udfordring for skoler, lærere og familier i dag, og er associeret med stærkt øgede udgifter i offentlige budgetter, inkl. sundheds-, undervisnings- og socialområdet og kriminalforsorgen.

Der er flere årsager til ADHD: både genetiske og miljømæssige, såsom lav fødselsvægt, rygning i graviditeten og meget svær psykosocial belastning. Det er en forældet tankegang at se ADHD som enten arvelig eller som forårsaget af et dårligt miljø - der er tale om et komplekst samspil af årsager, som forskere kun for nylig er begyndt at undersøge. Så lad dette være anledning til én gang for alle at slå fast: ADHD er ikke bare a) medfødt, b) resultatet af dårlig opdragelse eller c) samfundets skyld - eksempler på ureflekterede holdninger, som til stadighed præger samfundsdebatten.

Behandling af ADHD begynder typisk i skoleårene, når forstyrrelsen er tydelig og dens komplikationer så veletablerede, at barnet for alvor mistrives og familien er fortvivlet og udbrændt. Alle danske og internationale retningslinjer anbefaler, at ADHD-behandlingen skal bestå af en række forskellige tilbud til barnet, forældrene og skolen. Medikamentel behandling er dog den mest udbredte, og selvom effekten af medicin ofte er god, har medicin også en række begrænsninger: langtidseffekterne er usikre, effekten er kun til stede under aktiv behandling. Svære bivirkninger er sjældne, men der er almindelige bivirkninger som indsovningsbesvær, appetitnedsættelse og væksthæmning. Nogle forældre ønsker ikke medicin til deres barn, og medicin alene forbedrer måske ikke barnets sociale og faglige problemer.

Ingen tvivl, ADHD-medicin hverken kan eller skal stå alene! Der skal også hjælp til forældre og pædagogisk vejledning til skolerne. Men det skal sikres, at børnene med ADHD, familierne og samfundet får det bedre med disse tiltag. På lige fod med medicin bør der stilles krav til, at psykologiske og pædagogiske tilbud rent faktisk virker, sådan at vi ikke udsteder falske forhåbninger og spilder tid og penge på noget, der ikke er forskningsmæssigt undersøgt.

Så lad os se på beviserne: Faktum er, at mængden af studier, der afprøver effekten af ADHD-medicin, overgår, med skibslængder, mængden af studier, der for eksempel afprøver effekten af forældretræning. Det skyldes, at medicinalindustrien har foretaget anseelige investeringer i udvikling og afprøvning af deres produkter og undersøgt, om de har en virkning. Det har industrien gjort på videnskabelig, detaljeret, struktureret og stringent vis. Investeringer i studier, der undersøger psykologisk og pædagogisk behandling, udgør en lille brøkdel og har aldrig haft prioritet, når regeringer og EU udvikler sundhedspolitik og forskningsstrategi. Det har bl.a. medført, at de studier, der dog foreligger, ikke har haft de samme økonomiske forudsætninger og strenge videnskabelige krav, som medicinforskning har været underlagt.

Forældretræning i behandlingen af børn med ADHD har en effekt. Det påpeger alle analyser og retningslinjer, selvom vi mangler mange flere stringente undersøgelser til at cementere det udsagn. Vi ved også, igen fra detaljerede medicinforsøg, at effekten af medicin i behandling af ADHD hos små børn ikke er så god, men behæftet med flere bivirkninger. Et tilbud om forældretræning er anbefalet som førstevalgsbehandling til små børn med ADHD, også fordi effekten af denne behandling er størst, når den tilbydes tidligt i barnets liv. Men det er ikke ligegyldigt, hvilket forældretræningsprogram der tilbydes det skal være evidensbaseret, hvilket kort fortalt betyder, at programmet skal være undersøgt forskningsmæssigt og afprøvet under lignende videnskabelige forhold som medicin.

Et sådant tilbud bør tilbydes, når forældre står i en sårbar situation med et ny-diagnosticeret barn med ADHD. Men evidensbaserede forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD har ikke været tilgængelige eller implementerede i dansk børnepsykiatri eller i Danmark generelt. Det skal der laves om på. Forskningen skal gå videre end medicinafprøvning og udbygges til at omfatte stringente undersøgelser af psykologisk behandling. Derfor påbegynder vi på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov og Glostrup rekruttering til et stort studie, støttet med 10 mio. kr. af TrygFonden, hvor 200 små børn i alderen 3-6 og deres forældre medvirker i en undersøgelse af et forældretræningsprogram. Programmet hedder The New Forest Parenting Programme og er udviklet og afprøvet af internationalt ledende ADHD-eksperter i England. De samme eksperter er tætte vejledere i implementeringen af programmet i Danmark. Formålet med programmet er at tilbyde tidlig ikke-medicinsk behandling, som kan reducere ADHD-symptomerne og forebygge mange af de personlige, familiære og sociale omkostninger, som ADHD reelt kan medføre. Behandlingen tilbyder forældre og barn øvelser, der træner opmærksomhed, koncentration, arbejdshukommelse, impulskontrol, selv-regulering osv. Øvelserne er strukturerede gennem leg og daglige gøremål, således at behandlingen foregår så naturligt som muligt og samtidig styrker relationen og samværet barn og forældre imellem. Hjernens udvikling er mest påvirkelig i de tidlige år, og man håber, at tidlig behandling kan ændre hjerneprocesserne i positiv retning. Behandling behøver ikke at vente til skolealderen, hvor mange negative adfærdsmønstre, personlige nederlag, negative relationer og indlæringskomplikationer har manifesteret sig.

På trods af den økonomiske krise foretages der aktuelt både i USA og England massive offentlige investeringer i undersøgelser af psykologisk behandling for ADHD og andre psykiske forstyrrelser, netop fordi evidensbaserede tilbud kan reducere samfundsomkostningerne. Der opfordres til, at danske politikere kigger i samme retning, sådan at der kan etableres tilgængelige, effektive, evidensbaserede behandlingstilbud til alle mennesker med en psykisk lidelse i Danmark.