Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Indfør obligatorisk nævningetjeneste for alle voksne

Vi kender det alle, den søde og rare følelse af forargelse helt nede i maven over en ny (for lempelig) dom. Helst skal den have noget med flygtninge og vold at gøre, subsidiært voldtægt.

»Hvorfor blev der kun foretaget en betinget udvisning!«

»Hvorfor blev de frikendt?!«

Spørgsmålene trænger sig på, og især på sociale medier og ved de holdningsberedte i den offentlige debat ser vi gang på gang forargelsen få frit spil – men som oftest aner de holdningsberedte intet om sagens faktum. Forargelsen får frit spil ud fra en artikel, der som regel er skrevet på baggrund af et to-linjers Ritzaus-telegram af en nyuddannet journalist, som kun har været til stede under en del af hovedforhandlingen eller kun selve domsafsigelsen.

Oftest har de, som udtaler sig, aldrig sat deres ben i en retssal, så det er ikke bare det konkrete retsfaktum, de intet ved om, det er også, hvad der egentlig sker i en sådan sag, og hvorfor en sag, som på forsiden af dagspressen har virket åbenlys, pludselig ender med en frifindelse eller med en noget mildere dom, end forsiderne havde stillet i udsigt.

Det »sjove« er, at vi i den »retspolitiske« debat accepterer en uvidenhed om faktum, der aldrig var gået i andre dele af samfundsdebatten. Kronikører og politikertyper skriver tusindvis af ord, forargelsen sprøjter af sted, og som oftest er grundlaget ikke- eksisterende.

Vi ved ellers en del generelt om straf. Vi ved, at de fleste synes, at vi straffer for mildt. Vi ved, at de fleste ikke aner, hvad strafniveauet for voldsforbrydelser ligger på, og vi ved, at de fleste, når de har læst en sags akter eller overværet sagen, ville dømme mildere, end retten normalt kommer frem til.

Den manglende viden om, hvad der foregår i en retssal, betyder ofte, at debatten hviler på et fejlagtigt grundlag, og det er noget rod. For det skaber mistillid til statens evne til udøvelse af voldsmonopolet. Hvis vi ikke længere stoler på, at vore domstole, politi og anklagemyndighed har vores bedste i sigte, ja, så er hele fundamentet for vores samfund i fare. Og hvis det så endda er på et helt forfejlet grundlag, er det for alvor problematisk!

Gør som i Staterne

Men hvordan gør vi så, altså hvis vi gerne ser, at befolkningen og dens rottefængere i kværulantdanmark deltager aktivt i den retspolitiske debat? Hvordan får vi viden om praksis i et af retsstatens kerneområder bredt ud?

Jo, det er såmænd simpelt nok. I øjeblikket er det således, at nævninge og domsmænd ansøger om at komme på en liste, og derfra udtages de så til tjeneste. Det er et evigt problem at gøre disse lister repræsentative for befolkningen, men også det kan vi løse ved et snuptag – alt vi skal gøre er at gøre det obligatorisk for alle voksne at aftjene nævningetjeneste.

Systemet kender vi alle fra amerikanske film og serier, og derovre på den anden side af havet har de gjort det med stor succes i årevis, så hvor svært kan det være?

Leif Donbæk er jurist og medlem af SF.