Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den første festivallignende koncert, jeg nogensinde var med til, var Rock Mod Atomkraft 4. september 1982 ved Moesgaard Strand syd for Aarhus. Publikum var langhåret og røg fede, og på scenen var Erik Clausen konferencier, mens kunstnere som Sebastian, Bifrost, Trio Debil, Gnags og Jan Toftlund sørgede for musikken. Af og til var der indlagt politiske prædikener.