Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ikke for sent at blive gammel

Nej, folk bliver ikke klogere med alderen. De ser bare klogere ud. Det er ikke det samme.

14debAnnaLibak.jpg

Forleden konstaterede jeg med vis lettelse, at jeg fylder 47 i næste uge.

Sagen er, at jeg de senere år er begyndt at lægge et år til min alder for ligesom at foruddiskontere ærgrelsen over at være blevet så gammel. Jeg lyver mig simpelthen ældre.

Men det har haft den kedelige konsekvens, at jeg indimellem kan komme tvivl om min alder. Dog ikke mere, end jeg har forstået, at det er slut med at være ung. Ja, formodentlig endda med at være yngre. Og ungdommelig gider jeg faktisk ikke være.

Nu ved jeg godt, at det her i landet er meningen, at man skal være tilfreds med sin alder. Folk bryder sig ikke om, hvis man brokker sig over, at man nærmer sig de halvtreds

Specielt dem på tres bliver sure, hvis man beklager sig. Og de andre bliver heller ikke i godt humør, for under alle omstændigheder er der ikke rigtigt noget at gøre ved det, vel?

Derfor skal det helst være positivt at blive ældre. Drister man sig til at sige, at det er trist, som tiden stryger afsted, er der straks nogen, der forsikrer en om, at alder intet betyder i dag. 50 er faktisk det nye 40. Så hvad er problemet?

Ja, problemet er jo, at 40 egentlig også lyder ret gammelt. Specielt når man er vokset op til tonerne af Klub 27; Jimmy Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison og Kurt Cobain, der hellere ville dø end at fylde tredive.

Og nej, det hjælper da ikke, at min mand forsøger at trøste mig med, at han synes, at jeg holder mig godt af min alder. Af min alder? Hallo, hvad blev der af: »Skat, du er en steg?« Der er da ikke nogen, der gerne vil være en velpræserveret steg.

Endelig er der dem, der hårdnakket påstår, at man bliver klogere med alderen. Det er der flere ting at sige om. Jeg blev født under ungdomsoprøret i 68, hvor alder holdt op med at forlene folk med autoritet. »En voksen er et barn, der har glemt, hvordan man leger«, hed det dengang, og sådan har det været siden. Det pæneste man kan sige til kaffen efter begravelser og bisættelser er fortsat, at hun eller han var »ung indeni til det sidste«. Så jeg vil egentlig advare mod at begynde at føle sig klogere med alderen, for det har omverdenen ingen tålmodighed med.

Desuden tror jeg som barn af samme 68 heller ikke selv på, at man nødvendigvis bliver klogere. Jeg føler mig ikke selv klogere, højst bedre til at begå fejltagelser. Og når jeg ser mig omkring, kan jeg konstatere, at det også gælder andre. Nogen er måske ligefrem blevet lidt dummere. Nej, folk bliver ikke klogere med alderen. De ser bare klogere ud. Det er ikke det samme.

Men forstå mig ret: Jeg tror da ikke, at livet er slut, fordi man fylder halvtreds. En del af dem, der tegnede Dannmark, da jeg var ung, er aldrig gået væk: Sebastian, Anne Linnet, Thomas Helmig, Kim Larsen, Lis Sørensen, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann og Ritt Bjerregaard. Og så længe de fylder i landsskabet med deres meninger og musik, er jeg stadig relativt set ung og lovende.

Så skidt med, at det er løgn. Jeg skal jo nok nå det. Det er ikke for sent at blive gammel.