Ida Auken: Hvis Lars Løkke vil rydde op i politik, burde han starte med sit eget rod

Lars Løkkes oprydning i politik handler om de ulykker, han selv skabte.

»Lad mig dog foreslå en noget mindre omstændelig løsning for min ældre og nu endnu klogere kollega: Kære Lars, kast dine kræfter ind på at understøtte Socialdemokratiets genopretning af land og by,« skriver Ida Auken. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det forlyder, at Lars Løkke den Ældre er ved at starte et nyt parti, der skal råde bod på de skader, Lars Løkke den Yngre har påført Danmark. Eftersom skaderne hovedsageligt stammer fra sammenbidt blå blokpolitik, kommer genopretningen logisk nok til at kræve et samarbejde hen over midten. Det faktum har Løkke den Ældre da også åbent erkendt.