Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

I værste fald kan Airbnb gøre folk hjemløse

Foto: JOHN MACDOUGALL

Allerede i 2015 blev Airbnb-hovedkvarteret i San Francisco okkuperet af vrede aktivister, der protesterede mod byens galoperende huslejestigninger. De pegede på, hvordan Airbnbs korttidslejemål i byen fører til gentrificering og til, at lokale beboere fortrænges fra deres hjem. Resultatet er, at mange bliver hjemløse og ikke kan vende tilbage til byen igen.

Airbnb er ikke længere den deleøkonomiske solstrålehistorie, som virksomheden lagde ud med at være. Er »the sharing economy« i virkeligheden, som det lød på nogle af aktivisternes bannere, en »taking economy«. Er der tale om deling eller varegørelse?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er det sidste årti blevet et globalt fænomen med voksende popularitet og transaktioner for milliarder. Idealet er som bekendt, at man udlejer sin bolig, når man er på ferie. Dermed er der andre, som kan holde ferie i ens bolig, mens man selv eventuelt lejer en bolig på en anden lokalitet. Et enkelt regnestykke – med mange vindere. Men det er jo ikke helt så enkelt.

For det første kan man sige, at man vareliggør noget, som måske tidligere netop var et deleobjekt. Man kunne måske lade familie og venner bruge ens bolig, mens man var på ferie. Denne mulighed er måske nu kun åben, hvis de lejer boligen via Airbnb. Altså er »dele-elementet« blevet til en vare.

Airbnb lukker en turismebølge helt ind i kernen af byens hverdagsliv. I de tilfælde, hvor det ikke er professionelle udlejere, der har lavet en standardiseret krydsfiner-Ikea-indretning af boligen, kan vi tilsyneladende få en unik »lokal« oplevelse. Som mobile kosmopolitiske subjekter rejser vi rundt i verden og kommer så at sige ind under huden på de forskellige hverdagsliv, der udspiller sig i forskellige menneskers og folkeslags boliger.

I stedet for at tage på et kønsløst hotel, kan vi komme ind i en trappeopgang, hvor lokale lever deres hverdagsliv, fornemme duften af mad komme ud under dørsprækkerne og bo mellem andre livs hverdagsobjekter.

Man kan måske få en snak med Airbnb-værten, som kan berette om lokaliseringen af det gode supermarked og den lille lokale restaurant – uden for mange turister. Vi vil helt tæt på i vores konsumption af »det autentiske fremmede«, så tæt at vi måske ødelægger det?

For hvad sker der, når mange finder frem til den lille lokale restaurant uden turister? Og hvad sker der, når alle de spændende hverdagsliv i de omkringliggende lejligheder i virkeligheden udgøres af andre Airbnb-turister, der også er på besøg for at finde »det oprindelige« Barcelona? Tjaaa, så er det vel tid til at finde en anden spændende by at tage til? En by, der endnu er relativt upåvirket af Airbnb-turister. Måske København?

Internationale studier tyder endvidere på, at Airbnb og øget turisme særligt i de populære metropoler er en lukrativ forretning, men ofte har en social-geografisk slagside. Airbnb fører mange steder til stigende priser og et reduceret udbud af billige boliger.

Lokale lejere fortrænges

Ideelt set fungerer Airbnb gennem medierede bruger-til-bruger-transaktioner. Men reelt set er det, som vi også har set eksempler på i Danmark, i stigende grad blevet professionelle aktører, der præger markedet. Disse aktører udlejer boliger med korttidsleje for øje gennem Airbnb. Hvilket altså yderligere er med til at drive priserne op og bidrage til en gentrificering.

Vi ser derfor stadig mere vrede og aktivisme rette sig mod Airbnb i stadig flere byer. Byer som Berlin, Barcelona og som tidligere nævnt San Francisco har længe været præget af Airbnb-protester, og i oktober gik folk også på gaden i Boston for at protestere mod, at Chinatown bliver mindre, fordi almindelige lokale lejere fortrænges til fordel for mere profitable Airbnb-korttidslejemål.

Disse forhold har ført til gennemførelse af regler for Airbnb-udlejning i eksempelvis Barcelona, ​​Berlin, London, New York og San Francisco. Det er hævet over enhver tvivl, at internettet og muligheder for bruger til bruger-transaktioner og fællesskabsdrevne forretningsmodeller ændrer økonomien og markedet.

Men Airbnb kapitaliserer på delekulturen og delediskursen, og i praksis kan prisen for, at de rejsende kosmopolitter føler sig hjemme ude i den store verden, være, at andre mister deres hjem, ikke kan få et hjem eller fortrænges og bliver hjemløse.

Louise Fabian er lektor, ph.d., Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Anders Lund Hansen er lektor, ph.d., Institut for Kultur- og Økonomisk Geografi, Lunds Universitet.