I Storbritannien vil de have deres stolthed tilbage. Det kan vi lære af i Danmark

Det nationalborgerlige GB News er blevet det største medie i Storbritannien. Reform UK er det største parti ifølge meningsmålinger. Og imens er der masser af demonstrationer mod immigranthotellerne.

Med »Operation Raise the Colours« er briter begyndt at opsætte Union-flaget, som ellers næsten var forsvundet. Nye vinde blafrer i Storbritannien, påpeger Stefan K. Sløk-Madsen. Arkivfoto: Benjamin Cremel/AFP/Ritzau Scanpix

»Et flag er smukkest i modvind« og »storm gør et flag til en levende sjæl, en flamme, et råb, et symbol«, som vores sangskat synger til os.

Med »Operation Raise the Colours« er briter begyndt at opsætte Union-flaget, som ellers næsten var forsvundet. Et flag, der har kæmpet for retfærdighed og bygget skoler, veje og hospitaler verden over, men er blevet sværtet til af en underlig alliance af en hjemlig politisk elite.