Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

I kan få jeres curlingsten tilbage

Al den her snak om en generation af curlingbørn, der skulle være fuldstændig blottet for al fornuft og realitetssans kan jeg altså ikke genkende.

Joachim Meyer Andersen, Konsulent Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jævnligt bliver Y-generationen omtalt som »curlingbørn« af dens forældregeneration – et mærkat som efterhånden bliver brugt til at betegne al dårlig og uselvstændig opførsel af folk under 30. Senest har Jens Chr. Hansen i sit indlæg »Velkommen til virkeligheden« i Berlingske Business 3. august præsenteret det nye kuld af studerende på landets universiteter som en flok, der ikke forstår, at der kan blive stillet krav til dem, at der ikke er frit valg på alle livets hylder, og at man ikke bare bliver direktør lige med det samme, når man er færdig med at studere. Med andre ord en flok dovenhoveder uden realitetssans.

Jeg har under min studietid haft langt flest medstuderende der var nysgerrige, ambitiøse og som ikke var bange for at blive skubbet ud af komfortzonen og træde ud i ukendt farvand, om det så var nye faglige eller geografiske områder. Al den her snak om en generation af curlingbørn, der skulle være fuldstændig blottet for al fornuft og realitetssans kan jeg altså ikke genkende fra min tid som studerende, og heller ikke i mit indtil videre korte arbejdsliv. Den italesættes dog ofte af en generation der i den grad har taget for sig af retterne fra en hastigt eksploderende række af statsgoder, og som i mange tilfælde har kunnet gå på efterløn som 60-62-årige.

JEG AFVISER IKKE, at der findes umodne og uselvstændige unge i 20’erne, men at en hel generation skulle have beholdt sutten i munden siden barndommen er for letkøbt. Vores generation har høje forventninger til os selv som vi efter bedste evne prøver at leve op til. Jo da, vi ER anderledes end vores forældregeneration: Vi har andre værdier end vores forældre, og vi skal måske motiveres og ledes anderledes også. Og ja, vi er den mest privilegerede generation i menneskehedens historie, som i Danmark blandt andet har udmøntet sig i, at vi har fået en gratis uddannelse fra børnehaveklasse helt op til universitetet. Men det betyder altså ikke automatisk, at vi kollektivt har mistet virkelighedsopfattelsen og ikke forstår, at man skal arbejde hårdt for at blive en succes. Vi lever samtidig et langt mere omskifteligt arbejdsliv end vores forældre med udsigt til, at flere og flere af vores arbejdsopgaver til såvel lavt- som højtuddannede vil kunne overtages af kinesere og indere, og snart også af computere.

Hvis vi ikke holder os på tæerne, så bliver der ikke noget job til os i fremtiden, og det er min opfattelse, at langt de fleste unge i dag har en god forståelse for dette.

Jeg har derfor en appel: Kan vi ikke begynde at italesætte dårlig adfærd hvor end den findes, i stedet for at omtale Y-generationen som én masse af dårskab og dovenskab? Så skal jeg hvert fald nok lade være med at kalde jer rødvinsgenerationen, eller hvad man nu ellers kan finde på. Fordømmende mærkater om hinandens generationer bidrager til, at kløften i samfundet bliver større, og det er problematisk i en fremtid, hvor Danmarks nuværende høje velfærdsniveau langtfra er sikret.