Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

I en lang valgkamp har politikerne talt om klima – nu rammer ambitioner og håb den praktiske virkelighed

Meget snart møder regeringen centraladministrationen. Her gælder en anden og mere evidensbaseret logik end den, der præger valgkampen. Lige om lidt vil embedsværket kynisk og præcist, efter den bedst mulige viden, fortælle forskellen på det, der lyder godt og det, der virker godt.

»Klimaet kom til at fylde meget i valgkampen, og det var tiltrængt og nødvendigt. For store dele af debatten har været et væddeløb om klima-ambitioner, men har handlet meget lidt om, hvordan ambitionerne skal indfris.« Fotoet er fra Folkets Klimamarch i København 25. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Valgkampen er overstået. Klima har ligget helt i top. Fedt. Vi har hørt en masse om ambitionsniveau, men meget lidt om, hvordan ambitionerne skal realiseres. Øv!

Vi har overværet en valgkamp, hvor det har været alt for nemt at være politiker. Hvor man har kunnet slippe af sted med i den ene sætning at kræve højt ambitionsniveau, og dernæst sige, at der skal være flere økologiske fødevarer. Beklager. Økologiske fødevarer er ikke særlig klimaeffektive. De er gode for mange ting, men altså ikke specielt gavnlige for klimaet.

Man kunne også sige energibesparelser i vores huse – private som offentlige. Beklager. Det giver heller ikke særlig store CO2-reduktioner, fordi vores huse i dag primært opvarmes med vedvarende energi. Det er fint af andre årsager at minimere sit energiforbrug. Men i det nationale klimaregnskab batter det ikke længere i samme omfang, som dengang vores huse blev varmet op med kul og olie.

Lars Aagaard Fold sammen
Læs mere

Jamen, de offentlige bygninger da? Nej, for de ligger typisk i vores fjernvarmeområder, og der bruger vi altså ikke længere udelukkende sort energi, og værdien for det nationale klimaregnskab er derfor begrænset.

Hvad så med at bygge mange flere vindmøller? Det er super, og det er nødvendigt. Men beklager. I 1990 skubbede en dansk vindmølle kul og gas ud af den danske energiforsyning. Men det gør den ikke længere. Derfor gavner det at bygge flere vindmøller kun i begrænset omfang det nationale klimaregnskab, simpelthen fordi der ikke længere er så meget kul og gas i den danske elforsyning, som kan fortrænges.

»Klimakamp handler på energiområdet om først at bruge færre fossile brændsler og ultimativt helt at holde op med at bruge fossilt brændstof.«


Klimaeffekten sker jo ikke, fordi vi producerer grøn el, men fordi den anvendes i stedet for noget andet. Effekten for det nationale klimaregnskab udebliver, med mindre den grønne el erstatter benzin og diesel i vores biler, bruges som energi i vores fjernvarme i stedet for olie i fyret, eller anvendes som erstatning i industrien og som brændsel i vores tog, busser, skibe og fly.

Klimakamp handler på energiområdet om først at bruge færre fossile brændsler og ultimativt helt at holde op med at bruge fossilt brændstof.

Forbruget er nøglen til grøn omstilling

Nu gælder det et nyt regeringsgrundlag og en ny regering. Det centrale er, om det fører til forandringer af vores forbrug. Vil en ny regering anvise en vej, hvor forbruget af sort energi erstattes med grøn?

Meget snart møder regeringen centraladministrationen. Her gælder en anden og mere evidensbaseret logik end den, der præger valgkampen. Lige om lidt vil embedsværket kynisk og præcist, efter den bedst mulige viden, fortælle forskellen på det, der lyder godt og det, der virker godt.

Energibesparelser er super for klimaet, hvis det får os til at holde op med at bruge fossilt brændsel. Vindmøller er super for det danske klimaregnskab, hvis den strøm, de producerer, anvendes i stedet for olie, benzin, gas og kul i Danmark.

60 pct. CO2-reduktion, som er blevet nævnt i valgkampen som nationalt mål i 2030, vil sætte landbruget under pres. Skal det fikses med en masse pisk vil modellerne vise, at en del af landbruget bukker under. Omvendt vil det sætte råderummet under pres, hvis det skal fikses ved uddeling af gulerødder.

Embedsfolkene vil vise, at der er få gode skatter, som ikke allerede er skruet helt i bund, og hvis skruen alligevel drejes hårdere – fx beskatning af sorte biler – vil det vise en stor negativ effekt for den danske samfundsøkonomi. Det vil hæmme fremtidig vækst og dermed fremtidige indtægter til statskassen.

Et tiltrængt klimavalg

Klimaet kom til at fylde meget i valgkampen, og det var tiltrængt og nødvendigt. For store dele af debatten har været et væddeløb om klimaambitioner, men har handlet meget lidt om, hvordan ambitionerne skal indfris. Det blev aldrig klart, hvordan partierne vil forbinde klimadrøm med den praktiske hverdag. Det har været for let for kandidaterne at svare i øst, når der blev spurgt i vest. Det blev for let at tegne et billede af, at en af vores største udfordringer kan løses, uden at det koster noget nævneværdigt, og uden tabere.

Valgkampen var lang. Nu er den slut. Jeg ser frem til næste halvleg og til, at det bliver hverdag: Altså der, hvor ambitioner og håb møder den praktiske virkelighed. Hvor partierne skal vise, om de reelt vil prioritere klimaet før alt andet. Hvor de skal vise, om de kun mener klima, hvis det kan ledsages af skattestigninger. Hvor de viser, hvem der skal have pisk og hvem, der skal have gulerødder.