Jeg havde engang en historielærer på universitetet, som yndede at sige: »Jeg kender alle årstal i hele danmarkshistorien«. Og så føjede han til med et glimt i øjet og et skævt smil: »Jeg ved bare ikke, hvad der skete i dem.«

Men der er jo den sandhed i udsagnet, at alle årstal principielt er vigtige, fordi de hver især rummer væsentlige begivenheder, der har fået betydning for den efterfølgende tid. Nogle begivenheder er naturligvis større end andre.

I år markerer vi f.eks. 500-året for Reformationens begyndelse i Tyskland, 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer, 60-året for EFs dannelse og 100-året for Den Russiske Revolution.

Men der er mange andre, meget forskelligartede begivenheder, som også har haft betydning, og som ligeledes har »jubilæum« i år, men som ikke så ofte bliver nævnt. F.eks. er det nu 25 år siden, at vi havde folkeafstemningen om Maastricht-traktaten, hvor danskerne for første gang stemte »nej« til noget, der havde med EF/EU at gøre. Dette blev den første markering af den store folkelige skepsis over for EF/EU, som i de senere år har vokset sig større og større i mange lande.

Det er i år 50 år siden, at nogle medlemmer af SF brød ud (i protest mod partiets tætte samarbejde med Socialdemokratiet) og dannede Venstresocialisterne (VS).

I år er det 60 år siden, at Leonard Bernstein skrev sin berømte musical »West Side Story«, som (bogstaveligt talt) skulle blive toneangivende for musicalgenrens fornyelse og videre udvikling i de efterfølgende årtier.

Og nu hvor vi er ved denne musikgenre: Det er 90 år siden, at det værk, som af mange anses for verdens første større musical, »Show Boat« blev skrevet af Jerome Kern (til afløsning for de mere klassiske operetter).

Men det er også i år 70 år siden, at USA tog den vidtgående beslutning at tilbyde et storstilet økonomisk hjælpeprogram til Europa (Marshall-planen). Det er også et af de jubilæer, som det er værd at mindes i disse »Trump-tider«.

Desuden er det 110 år siden, at plasticen blev opfundet. Et materiale, som – på godt og ondt – har revolutioneret verden.

Og endelig er det, nu hvor foråret og de lysere tider nærmer sig, værd at erindre, at det er 180 år siden, at B.S. Ingemann udgav »Storken sidder på bondens tag«, »I Østen stiger solen op« samt en række andre af sine børne- og årstidssange, som stadig optræder i Højskolesangbogen.

Og for nu at nævne et af de rigtig gamle, men vigtige, »runde år«, er det i år præcis 1.900 år siden, at den romerske kejser Trajan døde. Dette år regner man traditionelt for det år, hvor Romerriget havde sin største udstrækning og dækkede det meste af det nuværende Vest- og Sydeuropa. Med alle de politiske, kulturelle og sociale konsekvenser, det fik for verdensdelen i de efterfølgende mange århundreder.

Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d., University College Sjælland.