Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hykleriet om lille Im

Det er åbenbart nemmere at sende en lille pige og hendes mor ud af landet, bare for at vise, at man sørme står fast på en stram udlændingepolitik, selv om de faktisk havde haft mulighed for at blive, end det er at gribe ind over for de unge, der vender tilbage til Danmark fra krigdeltagelse i Syrien.

05debEyvindVesselbo.jpg
Eyvind Vesselbo, Venstre. Fold sammen
Læs mere

De fleste husker nok sagen om den lille thailandske pige Im, som sammen med sin mor blev sendt tilbage til Thailand, fordi de mistede deres opholdstilladelse på grund af, at moderens danske mand døde. Der var vild opstandelse. Mange gav udtryk for, at det var forfærdeligt, at lille Im og hendes mor skulle sendes tilbage. Mange tusinde protesterede. Justitsministeren forklarede, at han desværre ikke kunne gøre noget, og statsministeren måtte også på banen for at give udtryk for, at hun heller ikke kunne gøre noget for at hjælpe lille Im og hendes mor. Men så tog medierne fat, og så kan det nok være, at hele det politiske system vågnede. Nu stod alle i kø for at hjælpe. Forargelsen var stor. Sikke dog en sag – og så midt i en kommunal valgkamp. Selv om mange havde protesteret i mange måneder, havde der hidtil ikke været nogen vilje til at gøre noget. Men nu skulle der handles. Den primære opgave var nu at finde en forklaring på, hvorfor lille Im og hendes mor var havnet i denne situation. Alle virkede meget overraskede.

Man kunne jo bare holde sig til sandheden og fortælle, at det skyldtes den udlændingelov, som et stort flertal i Folketinget har støttet gennem mange år. I stedet forsøgte man at forklare, at det nærmest var en fejl i udlændingeloven, som man havde overset. Problemet var, at man selvfølgelig ikke kunne holde til, at en familie i lille Im og hendes mors situation, skulle sendes hjem, bare fordi moderens mand var død. Man fik det til at lyde som om, at man i udlændingelovgivningen havde glemt at tage højde for dødsfald i familiesammenføringssager. Det er på ingen måde tilfældet. Sagen er den, at udlændingeloven intet siger om, at man nødvendigvis skal sendes hjem alene fordi ens ægtefælle dør, hvis man er familiesammenført. Derimod skal man vurdere tilknytningen til Danmark i de konkrete sager ligesom i andre familiesammenføringssager. Det var netop det, som skete i lille Im og hendes mors sag. Problemet var bare, at man vurderede, at de havde større tilknytning til Thailand end til Danmark. Derfor blev de sendt hjem.

Det var således ikke, fordi moderens mand døde, at de blev sendt ud af Danmark. Det var på grund af udlændingelovens paragraf om tilknytningskravet. Det er fuldstændig de samme præmisser, som i andre sager af lignende karakter, hvor opholdsgrundlaget umiddelbart bortfalder, bl.a. sager om skilsmisse mellem ægtefæller, hvor den ene er familiesammenført. Her kan man også bruge tilknytningskravet til at bedømme, om ægtefællen og børnene kan få lov til at blive i Danmark.

Nu er næsten alle partier blevet enige om, hvordan man kan hjælpe lille Im og hendes mor med at komme tilbage til Danmark efter, at de er blevet sendt ud. Men sagen burde slet ikke være opstået. Med den lovgivning, der er i dag, kunne man nemlig have vurderet, at lille Im og hendes mor havde tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at kunne få lov til at blive i Danmark. Det gjorde man bare ikke. Nu må man justere loven for at få dem tilbage. Det bliver interessant at se, hvordan man nu vil vurdere deres tilknytning til Danmark efter flere måneders ufrivillig eksil i Thailand. Man kunne have undgået denne pinlige sag, hvis justitsministeren og hans system havde vist medmenneskelighed og rettidig omhu ved at bruge de muligheder, som er i denne nuværende lovgivning, inden de var blevet sendt ud af Danmark.

Denne sag viser ganske tydeligt, at det er vigtigt for regeringen at vise over for befolkningen, at man har en robust og fair udlændingepolitik. For at dokumentere dette, ofrer man gerne en lille thailandsk pige og hendes mor. Først, når medierne og den danske befolkning reagerer, tør man tage de skridt, der skal til for at gøre det, som er rimeligt i denne sag. Problemet er samtidig, at der er mange andre mødre og børn i lignende sager, som er blevet sendt ud af landet med store problemer til følge. De kom bare aldrig i medierne.

Samtidig skal man huske på, at der i dag sidder op mod 50 dybt kriminelle udlændinge på »tålt ophold« i Danmark. Det er personer, som man ikke ønsker at sende ud, fordi man så er bange for, at man kommer til at krænke nogle konventioner. Derudover ved man, at mere end 80 unge mennesker er taget til Syrien for at kæmpe, uden at regeringen gør noget ved det. En del af dem er vendt tilbage. PET og andre gør opmærksom på problemerne, men der sker intet. Det er åbenbart nemmere at sende en lille pige og hendes mor ud af landet, bare for at vise handlekraft, selv om de faktisk havde haft mulighed for at blive. Og hvad med alle de andre børn og deres mødre, som er blevet sendt ud af landet? Spørgsmålet er derfor: Er det kun de konventioner, som gælder de kriminelle udlændinge, som skal overholdes i Danmark? Hvad med børnekonventionen, som jo tager udgangspunkt i barnets tarv?

Problemet med udlændingedebatten har i alt for mange år været styret af overfladiske meldinger til befolkningen. Meldinger som ene og alene er gået ud på at berolige befolkningen. Ved bl.a. at fortælle, at nu begrænser vi tilstrømningen af fremmede til Danmark, har man netop fået sat fokus på et helt centralt problem, som var en følge af SR-regeringens udlændingepolitik i 90erne. Men man glemmer, at udlændingepolitikken fra 90erne har nogle konsekvenser i dag, bl.a. de mange parallelsamfund, som ikke løses ved at sende små piger som lille Im og hendes mor ud af landet. Her skal helt andre ting til.

Hvis denne fejlslagne politik kører videre vil den meget problematiske udvikling på udlændingeområdet, som vi er vidne til, fortsætte med større og større problemer til følge, både socialt, kulturelt og økonomisk. Bandekriminalitet og radikalisering breder sig urovækkende. PET overvåger situationen, men den farlige udvikling fortsætter. Ingen foretager sig noget. Her venter en fremtidig politisk og samfundsmæssig bombe.