Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hykleriet må have en ende

Regionspamperne har sammen med et menageri af Christiansborgpolitikere og læger fra vor egne rækker afstedkommet uacceptable forhold for læger med egen praksis.

De praktiserende læger er blevet mistænkeliggjort og underlagt stigende overvågning af mennesker, der har forlæst sig på New Public Management. Arkivfoto: Mikkel Møller Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 

Op til valget var der fra både rød og blå blok ikke nogen ende på forslag til at løse »problemet« med de praktiserende læger.

Nu, hvor valgflæsket er fortæret, melder den rå virkelighed sig igen. Her følger en situationsrapport fra åstedet.

Selv har jeg været praktiserende læge i 25 år. Dengang for et kvart århundrede siden var det ikke helt nemt at købe en praksis, der var mange om buddet, det kostede rigtig mange penge, og almen praksis blev betragtet som en attraktiv beskæftigelse med en god indtjening. Man opfattede sig som selvstændig erhvervsdrivende på linje med andre liberale erhverv, advokat, revisor mv., dog uden disse branchers uklædelige skær af oftest at være ren forretning. Vi var frie fugle, herrer i eget hus og kunne tilrettelægge tingene fornuftigt og pragmatisk i små overskuelige virksomheder. Jeg mener, at kvaliteten af det ydede lægearbejde dengang var rigtig høj. Hvem ved – verdens bedste primære sundhedstjeneste?

Alt dette er historie, fortiden kan selvfølgelig ikke fremtrylles på ny, skønt man undertiden kunne ønske de gode gamle dage tilbage.

Det, der får mig til at fare i blækhuset, er det massive hykleri, der har præget den verserende debat om almen praksis op til folketingsvalget, udmøntet i en primitiv agenda: skal vi give dem pisk eller gulerod?

Læs også: Fællesskab skal tiltrække læger til yderområderne

I min optik har hele dette menageri af Christiansborg-politikere, regionspampere og nyttige idioter inden for min egen stand udelukkende selv støbt kuglerne til de helt uacceptable forhold, der råder, og som får de nævnte til i tårevædede vendinger at bede om, at lægerne løber hurtigere, tager urimeligt mange patienter ind og allerhelst flytter til de dele af landet, hvor lægemanglen hærger.

Indtil for omtrent ti år siden opfattede jeg mit erhverv på den måde, at vi tilrettelagde arbejdet i praksis ved hjælp af vores egen faglighed og med støtte af de faglige organisationer PLO og DSAM (Dansk selskab for almen medicin). Overenskomstforhandlingerne drejede sig om honorarerne, dvs. de beløb, det offentlige var villig til at købe ydelser for hos os, de private udbydere af højt kvalificeret lægeligt arbejde. I forvejen ofte vanskelige forhandlinger, da riget jo altid fattes penge, og man gerne vil have mest muligt for færrest mulige penge. Men trods alt gennemført i en ånd af gensidig respekt mellem to ligeværdige parter.

Det seneste tiår har piben fået en anden lyd. Regionerne har pø om pø stille og roligt lagt deres klamme hånd om branchen og forvandlet en tidligere stolt profession til en blanding af nikkedukker og gidsler for en lang række påfund, der forekommer udtænkt ved fjerne skriveborde af folk, der har forlæst sig på New Public Management og tydeligt huser en stor kærlighed til komplicerede IT-systemer. Tiltag der utvivlsomt har bragt en stor gruppe mennesker i arbejde på regionskontorerne, mens almen praksis i samme takt lider kvælningsdøden.

De praktiserende læger er i samme periode af samme regioner i stigende grad blevet mistænkeliggjort på to fronter: der skulle foregå snyd med regningerne og der herskede en utilbørlig forbrødring med lægemiddelindustrien.

Begge dele er nu underlagt en stigende central overvågning. Der foregår en udstrakt, nærmest politimæssig kontrol, som gør det næsten umuligt at snyde nogen. Samtidig er de praktiserende læger blevet pålagt strenge regler for omgangen med industrien, så selv modtagelsen af en kuglepen med et firmalogo anses for at være en forbryderisk handling.

Her kunne man næsten ønske de gamle dage tilbage. Der var en i grunden utvungen omgang og en gensidig respekt mellem de praktiserende læger og industriens folk, og ofte kunne man frekventere kurser af høj faglig standard, selvfølgelig sponsoreret af firmaerne.

Den slags er en saga blot. Regionerne udtrykker sig gerne i et patroniserende og nedladende sprog til lægerne, og kurserne er som regel uden fagligt indhold, men handler mest om, hvordan man navigerer i deres gigantiske IT-cirkus. Det seneste påfund er den nok så omtalte akkreditering, der i bedste fald er overflødig, men antagelig direkte skadelig ved at tage tid fra de rent fagbetonede arbejdsopgaver.

Med en vis bittersødme erfarer jeg, hvordan skandalerne ruller inden for regionernes egne mure. PKA-skandalen med direktørens gratis skiferier, uklædeligt bakket op af bestyrelsesformanden, den allestedsnærværende Bent Hansen. Eller det sidste skud på stammen, en IT-skandale af tilsyneladende uhørte dimensioner i Region Sjælland omkring gensidig smøring mellem offentlige og private aktører. Det lugter grimt.

Læs også: Henrik Days klumme om lægefordelingen

Selv tilhører jeg den tredjedel af PLOerne, der er over 60 og på vej ud. Jeg tror, at mange af min slags overvejer at tage deres gode tøj og gå i utide, hvis hykleriet ikke snart får en ende.

For år tilbage gik halvdelen af alle læger i almen praksis. Politikerne taler med bekymrede miner om de unge læger, der ikke vil til Udkantsdanmark. Det er ikke faldet dem ind, at de, som forholdene er, overhovedet ikke vil være praktiserende læger, udkant eller ej. Blå blok trækker med mellemrum deres yndlingskanin op af hatten: brugerbetaling. I den naive tro, at det vil få færre til at gå til læge.

Er der en redning for almen praksis? Jeg tror det. Befri os fra alt det djøfiserede og digitaliserede hjernespind, der som en byldepest hærger vores arbejdsdag. Og giv os tid til at udføre vores egent-lige kerneydelse og fornemste diagnostiske værktøj: samtalen med patienten!