Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I disse uger er det fem år siden, at en magtkamp i Ukraine kulminerede med et voldeligt opgør mellem tilhængere og modstandere af præsident Viktor Janukovitj, et regimeskift og Ruslands anneksion af Krim-halvøen. Det kom tydeligvis bag på Vesten. Beslutningen om at annektere Krim udløste en ny »kold krig« mellem Rusland og Vesten. Omkostningerne blev større end Vladimir Putin havde forestillet sig: sanktioner, økonomisk stagnation, voksende opbakning til EU og NATO i Ukraine og flere NATO-tropper i regioner, der grænser op til Rusland.