Det er en både naturlig og sund indstilling til skat, om ikke til loven.

Alligevel er der ikke noget, der kan forarge - især blandt venstreorienterede politikere og medier - som tanken om, at virksomheder unddrager sig deres retmæssige skattebetaling.

Selv om der i de fleste tilfælde er gode forklaringer på, hvorfor en virksomhed ikke betaler selskabsskat i et givet år - eksempelvis at det ikke har noget overskud at betale skat af - så kan det skabe forargede overskrifter, at to tredjedele af danske virksomheder ikke betaler selskabsskat, og regeringen har valgt at offentliggøre skattelister for virksomheder, så alle kan pege fingre ad de formastelige.

Når forargelsen over virksomhedernes manglende skattebetaling kan få sådan vind i sejlene, så er det nok fordi, de fleste opfatter selskabsskat som en skat, der betales af nogle andre end dem selv, men alle økonomer ved, at der er forskel på, hvem der indbetaler en skat eller afgift, og hvem der bærer skattebyrden. For hvem bærer skattebyrden ved selskabsskat?

Her må man skuffe de venstreorienterede politikere, der fører hetz mod erhvervslivet. Det er ikke virksomhedsejerne, der bærer skattebyrden af selskabsskatten, men derimod lønmodtagerne, offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst.

Selskabsskat er en skat på afkast af kapital, og en høj selskabskat fører til lavere investeringer, et mindre kapitalapparat per beskæftiget og dermed en lavere arbejdsproduktivitet og realløn. Derfor er det lønmodtagerne, der bærer skattebyrden af selskabsskatten i form af lavere lønninger.

Sænkes selskabsskatten, vil det øge investeringerne, øge kapitalapparatet, hæve produktiviteten og hæve lønningerne. Og da både offentligt ansattes lønninger og overførselsindkomster reguleres med lønstigningstakten i den private sektor, vil en sænkning af selskabsskatten også betyde højere lønninger til offentligt ansatte og til personer på overførselsindkomst.

Det er en økonomisk sandhed, som venstrefløjspolitikere og fagforeningsbosser ikke fortæller. Sidstnævnte skulle ellers kæmpe for lavere selskabsskat, hvis de vil sikre deres medlemmer højere lønninger.

Et helt andet spørgsmål er: Hvorfor skal virksomheder overhovedet betale skat?

Spørgsmålet er ikke, hvorfor virksomheders overskud skal beskattes, men hvorfor skatten opkræves i virksomheden i stedet for hos de personer, der modtager overskuddet som kapitalindkomst?

I sagens natur betaler virksomheder ikke skat. Virksomheder er blot en juridisk enhed, og kun personer betaler skat.

I dag er det sådan, at først betaler virksomheder skat af deres overskud, og dernæst beskattes ejerne af deres kapitalindkomst med en lavere sats end for personlig indkomst, så den sammensatte selskabs- og kapitalindkomstbeskatning svarer til skatten på personlig indkomst. Det er et unødigt kompliceret system.

Skattesystemet kunne forenkles ved at fjerne selskabsskatten og i stedet beskatte al kapitalindkomst som personlig indkomst.

Der kunne være store fordele i at gennemføre en sådan skatteomlægning:

For det første vil det betyde en voldsom forenkling af hele skattesystemet, når der ikke er nogen virksomhedsordning, og al personlig indkomst og kapitalindkomst beskattes ens uanset kilden.

For det andet vil det betyde store administrative lettelser for erhvervslivet, hvor virksomheder kan spare store beløb på skatterevision og administration. Især iværksættere og små virksomheder vil mærke lempelsen af de administrative byrder, og det vil få en positiv effekt på iværksætteriet og den økonomiske vækst.

For det tredje kan SKAT spare et milliardbeløb ved ikke at skulle ligne selskaber men kun personer.

På den korte bane vil en sådan skatteomlægning give virksomhederne et incitament til at tilbageholde overskud i virksomheden og investere i ny teknologi, da kun udbetalt overskud beskattes. Det vil reducere virksomhedernes gældsandel, forbedre deres likviditet og have en positiv effekt på væksten her og nu.

Da der er tale om en skatteomlægning og ikke en skattelettelse, vil den være provenuneutral for så vidt angår danskejede selskaber. Hele overskuddet beskattes blot, når den kommer til udbetaling til ejerne i stedet for som i dag, hvor en del beskattes i virksomheden og resten hos ejerne.

For udenlandsk-ejede selskaber og for pensionskassers ejerandele vil der opstå et provenutab, men det vil givetvis blive mere end opvejet af, at det både bliver mere attraktivt for udlændinge at investere i danske virksomheder og for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Virksomheder betaler jo ikke kun selskabsskat, men også ejendomsskat, grundskyld, energiafgifter, moms og andre afgifter, ligesom de ansatte betaler skat, moms og afgifter af deres indkomster.

Ved en sådan skatteomlægning kan der tages hensyn til danskeres indkomst fra ejerskab af udenlandske selskaber, så der ikke bliver tale om dobbeltbeskatning.

Der er nogle EU-perspektiver, og der skal nok vise sig nogle hjørner af selskabsskattelovgivningen, hvor der vil være behov for justeringer, men samlet set vil den foreslåede skatteomlægning indebære en stor forenkling og administrativ lettelse, der vil få en gunstig effekt på væksten og iværksætteriet, og gøre det mere attraktivt at investere i og etablere virksomhed i Danmark. Det er præcis det, Danmark har brug for.

Og som en sidegevinst vil vi med en sådan skatteomlægning slippe for alle de venstreorienterede politikeres og journalisters hetz mod virksomheder, der ikke betaler selskabsskat.