Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvorfor skal man betale skat af at bo?

Hans Aage Fold sammen
Læs mere

Sådan spurgte Enhedslistens Frank Aaen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om fire års forlængelse af Skats ejendomsvurderinger fra 2011. Svaret er ikke svært at forstå:

»Ud fra en økonomisk betragtning er det meget velbegrundet at beskatte en beregnet lejeværdi af ejerboliger. ... En indkomst skal beskattes, hvad enten den fremtræder i pengeform eller som naturalydelse. Hvad enten en lejeindtægt fremkommer ved udlejning af en bolig til andre eller ved at stille den til rådighed for én selv, skal den ligefuldt beskattes. ... Den skattemæssige behandling af kapitalafkast bør være ens, uanset om kapitalen er placeret i værdipapirer, erhvervsaktiver eller egen bolig. I modsat fald diskrimeres over for bestemte boligmønstre og formueanbringelser.«

Og hvem har så skrevet disse kloge og rigtige ord? Det har såmænd Anders Fogh Rasmussen i 1987 (Jens Lunde, red.: Bolig og Økonomi, side 110).

En ejerbolig producerer et afkast, nemlig en boligydelse, som forbruges af ejeren samtidig med, at den produceres, og som er en indkomst, der tilfalder ejeren. Boligydelsens størrelse skal i princippet opgøres som det beløb, boligen kunne indbringe ved udlejning, den såkaldte lejeværdi af egen bolig, som optrådte i selvangivelsen fra indkomstskattens indførelse i 1903.

Med boligforliget i 1974 blev det vedtaget at afskaffe begrebet, og det skete endeligt i 2000, hvor man i stedet gik over til at beskatte ejendomsværdien. Boligydelsen kan med rimelighed beregnes som en procentandel af ejendomsværdien, og skat på boligydelsen bliver dermed det samme som skat på ejendomsværdien. Det er på mange måder en hensigtsmæssig form for beskatning: Den er retfærdig, idet forskellige indkomsttyper behandles ens. Unddragelsesmulighederne er små, f.eks. kan en ejerbolig ikke flyttes til udlandet. Skatteforvridningerne mellem forskellige typer af forbrug, bolig og investering er også små, og ejendomsprisernes ustabilitet dæmpes.

Der er faktisk kun ét argument imod ejendomsværdiskat, nemlig at man selv ejer noget fast ejendom. Det er et vægtigt argument, men irrelevant, hvis man er et pænt menneske. Beskatning af det løbende afkast af ejerboliger kan suppleres med, men næppe erstattes af skat på kapitalgevinster ved salg af fast ejendom (og fradragsret for do. tab), som foreslået af Enhedslisten.

Derimod er det uheldigt at øge grundskylden, hvilket man har måttet ty til på grund af skattestoppet fra 2002, som fastfrøs ejendomsværdiskatten i kroner og øre. Denne del af skattestoppet er stadig i kraft, foreløbig til 2020. Forsøgene på at udskille grundværdien fra den samlede ejendomsværdi er endt i den rene vilkårlighed.

En fornuftig mulighed ville være at beregne grundværdien som en fast procentandel af ejendomsværdien, og så er vi tilbage i ejendomsværdiskatten. Der er ingen vej udenom en gradvis forhøjelse af ejendomsværdiskatten. Det bør alle uanset politisk ståsted kunne blive enige om.