Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvorfor lukke en kæmpe succes?

Frankkorsholm

Bedst som dansk økonomi er ved at komme på ret køl og den massive underskov af små og mellemstore virksomheder endelig er på vej ind i smult vande, bliver der igen skabt politisk tvivl om håndværkerfradragets overlevelseschancer.

Det er på trods af, at mere end en million bolig- og sommerhusejere har gjort brug af fradraget, at ordningen holder ca. 4.000 håndværkere i beskæftigelse og at omkostningen for statskassen er minimal, når man tager i betragtning, at Håndværkerfradraget også skærer en meget stor top af det sorte arbejde.

Regeringen lægger op til at forhandle en ny vækstpakke efter påske og medmindre der træffes en ny beslutning vil håndværkerfradraget lukke ved nytårsskift. Regeringens begrundelse er frygten for overophedning og ordningen koster statskassen 1,7 mia. kr. om året. Penge, som bruges til at støtte aktiviteter, der i stor udstrækning ville være blevet udført alligevel - uden fradragsmuligheden. Det såkaldte dødvægtstab.

Der er ingen tvivl om, at der bliver givet fradrag for opgaver, som også ville være udført uden statens medvirken. Men det adskiller sig ikke jo ikke fra alle andre fradrags- og tilskudsordninger. Mon ikke, der også ville blive bygget og handlet ejendomme uden et rentefradrag og mon ikke, at danskerne også ville transportere sig på arbejde uden et befordringsfradrag? Og gad vide om ikke der også ville blive læst, købt og udbragt aviser uden en mediestøtte.

MEN SJOVT NOK er der ingen politikere der pt. hæver stemmen for at afskaffe nogen af de andre fradrag og tilskud.

I Håndværksrådet gennemfører vi løbende undersøgelser af håndværkerfradraget, og de viser bl.a., at en meget stor majoritet - nemlig 68 pct. - af de byggerelaterede fag nu oplever en stor reduktion i det sorte arbejde. Det er vel at mærke sort arbejde, som Rockwool-Fonden har anslået til at koste statskassen mindst otte mia. kr. og som de økonomiske vismænd sætter markant højere.

I Sverige, som alle danske politikere misunder for dets høje økonomiske vækstrater, har man haft to ordninger de seneste fem-seks år, som giver hver voksen et fradrag på op til 50.000 svenske kroner for såvel vedligeholdelsesopgaver på huset som til serviceopgaver. I Sverige viser undersøgelser fra erhvervsorganisationen, Företagana, der er den svenske pendant til Håndværksrådet, at det sorte arbejde nu stort set er forsvundet. Dermed er der altså blevet aktiveret et kæmpe milliardbeløb, der nu tilfalder statskassen og som er med til at finansiere boligejernes skattefradrag.

I Danmark burde regeringen tage ved lære af Sverige og i Skatteministeriet kunne man starte med at forny sine regnemaskiner.

For lægger man alle statens indtægter sammen i form af det reducerede sorte arbejde, nye indkomstskatter, moms og sparede dagpengeudgifter vil statens regnestykke være meget tæt på at gå i nul og under alle omstændigheder være langt fra de beløb, som regeringen anslår ordningen til at koste.