Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvorfor koster tro noget?

»Fordi tro er troen på, at vi mennesker skal tage os af hinanden og ikke kun os selv, hjælpe og trøste hinanden, og sammen gøre en indsats for at gøre livet på jord så godt som muligt.«

Folkekirken Kirken er omtrent fuld i påsken. Oven i købet er der barnedåb. Den lille pige døbes Elvira og præsten hedder Jesper Engholm. Kirken hedder Timotheuskirken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fordi tro er troen på, at vi mennesker skal tage os af hinanden og ikke kun os selv, hjælpe og trøste hinanden, og sammen gøre en indsats for at gøre livet på jord så godt som muligt. Et af de steder, hvor tro koster, er i sundhedssektoren, i folkekirken og i naturvidenskaben. Vi tror og håber alle på, at vi kan blive raske, når vi er syge, ligesom vi tror, vi kan finde mening i åndens rituelle verden, ligesom alle forudsigelser om forbedringer i fremtiden på alle livets områder er baseret på sandsynlighed – altså tro!

Jeg synes, det er nogle fantastiske busreklamer, vi kan opleve i denne tid. De fremkalder refleksion hos nogle mennesker, som så finder ud af, at de slet ikke hører til i den danske folkekirke, fordi de har nogle andre værdier end den.

Også en religionssociolog ved Københavns Universitet mener, at buskampagnen og dens hjemmeside udmeldelse.dk har medført disse menneskers udmelding. Og han mener, at tallet alene i år vil runde 9.000 udmeldte

Er det en katastrofe? Nej. Absolut ikke.

Vi har for ikke så længe siden holdt pinse og fejret Helligåndens nærvær i vort liv. Kirken er bygget af levende stene, og den kan kun bestå, hvis den er bygget af trossten! Ukurante materialer medfører nemlig skrøbeligt byggeri.

Bodil Bang-Berthelsen, sognepræst, Peder Oxes Vej 5, 2960 Rungsted Kyst