Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvorfor har vi så travlt, når vi lever længere end nogensinde før?

Foto: Ólafur Steinar Gestsson.
Læs mere
Fold sammen

Den gennemsnitlige levealder i Danmark er 30.000 døgn, levealderen har i de seneste årtier været støt stigende. Men i takt med den øgede levealder er tiden blevet gjort til noget, vi oplever som en mangelvare. Vores tidsopfattelse har forandret sig markant, og det handler nu om at spare tid.

Tid er ikke længere et spørgsmål om livskvalitet, men om penge. På mange måder afspejler markedets udvikling det manglende tidsbehov blandt os forbrugere, fordi markedet har givet os tidsgevinster i form af dagligvarebutikkernes udvidede åbningstider, den øgede mulighed for nethandel og den hurtige betjening på fastfoodkæderne, hvilket alle er tydelige indikatorer på det tidspres, som mange kæmper med i hverdagen.

Vi tilrettelægger nærmest hvert eneste minut af vores hverdag, og den fuldtegnede kalender tvinger os til at bemærke, hvordan alle planer og tidspunkter slår hinanden af banen. Pludselig indser vi, at der ikke er tid til noget. Men hvorfor er vi blevet så tidsfikseret, når vi lever længere end nogensinde før?

Den udviklingstvang, som gennemsyrer vores samfund, påvirker på mange måder vores tidsopfattelse – innovation, selvrealisering, effektivisering og omstillingsparathed er blevet et mål i sig selv. Den vestlige kulturs uforanderlige fokus på at spare tid skaber et tidspres, som kan mærkes både på hjemmefronten, arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne.

Vi har gradvis mistet det frirum, hvor der var tid til fordybelse og sindsro. Frirummet er desværre blevet erstattet af sociale medier, telefonsamtaler, fuldtegnede kalendere, karrieremennesket på arbejdsmarkedet, karakterræs i uddannelsessystemet og forventningspres på hjemmefronten, hvor kun det perfekte er tilfredsstillende. Vi vil kontrollere det hele, og derfor er afslapningen efterhånden ingen steder at finde.

Det stigende antal stressramte, som florerer blandt skoleelever, studerende, erhvervsaktive og andre, er et tegn på denne udvikling. Samtidig har medierne de senere år nærmest stået i kø for at komme med mirakelkuren på stressproblemet og den tidsnød, mange oplever.

Den tidsfiksering, som store dele af befolkningen lider under, kan ikke forandres fra dag til anden. For det tager tid at gøre op med den tidsopfattelse, som har konsekvenser for både folkesundheden og livskvaliteten. Selvom udviklingstempoet gør det svært at identificere sig med omverdenen, så kan denne langsommelighed blive vores bedste kollektive livsforsikring.

Det giver os nemlig mulighed for at stille spørgsmålstegn ved vores tankemønstre, helbred og livssituation. Det handler om prioriteringer, der kan påvirke din tidsopfattelse i en mere afslappet position – såsom anvendelse af nej-hatten, plads til frirum i hverdagen eller mere nærvær og tilstedeværelse i samvær med dine medmennesker. På et tidspunkt vil du måske opleve et overskud af tid og tænke: Ja, jeg har tid nok.