Hvorfor er det kun unge med høje karakter, der skal have lov til at slippe for karakterpres?

Hvis vi skal investere mere i udvælgelsen, er det oplagt, at vi interesserer os for, hvordan vi får mest for pengene, og om vi hjælper dem, der har mest brug for det.

»Kigger vi til udlandet, er der ikke meget, der tyder på, at andre optagelsesformer løser udfordringen med uddannelsespres, og vi ser desværre også stigende mistrivsel tidligere i uddannelsessystemet,« skriver Bjarke Hartkopf og Anne Sophie Madsen. Sara Gangsted

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Reformkommissionen præsenterede for nylig en række forslag til omfattende reformer af de videregående uddannelser. Et af forslagene bestod i en større omlægning af optagelsessystemet, hvor kommissionen foreslår, at uddannelser med grænsekvotienter over 9 skal anvende fagspecifikke test som optagelseskriterium.