Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvorfor er dansk alkoholpolitik så slap?

Alkoholstorforbrug skaber ulykker både for dem der drikker og for deres omgivelser, det koster samfundet dyrt i sygdomsbehandling og tabt produktivitet.

ø
Danske unge har et alkoholforbrug, der langt overstiger vore nabolandes. Blandt de 15-16-årige drikker 92 pct. af de danske, 57 pct. af de norske og 65 pct. af de svenske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Clausen

Storforbrug af alkohol er sundhedsskadeligt. Hele 2.900 dødsfald per år tilskrives alkohol, flest blandt mænd. Uden storforbrug af alkohol ville mændene i gennemsnit leve 1,2 år og kvinderne 0,6 år længere.

Til sammenligning er det, som kaldes svær overvægt, »kun« årligt skyld i 630 ekstra dødsfald og en afkortning af levetiden på to måneder. Dette på trods af, at der er flere, som er svært overvægtige, end der er storforbrugere af alkohol. Hvis man tager udgangspunkt i tallene, burde alkoholforbruget være højt på den sundhedspolitiske dagsorden.

Svær overvægt skader ikke andre. Det gør derimod et stort alkoholforbrug. Alkoholindtagelse ses ofte i forbindelse med vold i og uden for hjemmet. Mange trafikuheld og -dødsfald sker med alkoholpåvirkede bilister. Børn som vokser op med forældre, der drikker meget, tager skade.

Signild Vallgårda Fold sammen
Læs mere

Hvis man fortsætter sammenligningen med svær overvægt, er den til forskel fra alkoholforbruget synlig. Et alkoholmisbrug kan mange skjule i årevis. Synligheden kan være én grund til, at folk tilsyneladende bekymrer sig mere om, at der er mange tykke mennesker, selv om det sundhedsmæssigt ikke udgør et nært så stort problem.

Sammenligninger af dødsårsagsstatistik skal tages med forbehold, men der er  ingen tvivl om, at langt flere danskere dør af alkoholrelaterede årsager end f.eks. nordmænd og svenskere. Ifølge den nordiske sundhedsstatistik døde i Danmark 35,9 mænd per 100.000 af disse årsager mod 9,8 i Norge og 11,4 i Sverige.

Udover sygdom og død medfører det store alkoholforbrug udgifter både til sygdomsbehandling og tabt produktivitet. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil man kunne spare 8,5 mia. kroner om året, hvis ingen havde et for stort alkoholforbrug. Tilsvarende tal for svær overvægt er 1,7 mia.

Liberale danskere

Hvorfor gøres der ikke mere for at reducere alkoholindtaget? Tit hører man fra politisk hold, at danskere, især i forhold til svenskere, ikke bryder sig om forbud, de er liberale, anarkistiske og frihedselskende, og at dette skulle være en grund til, at man nødigt gennemfører restriktioner på alkoholsalg. Det er helt rigtigt, at der ikke mindst på alkoholområdet er meget større begrænsninger i adgangen til alkohol i de andre skandinaviske lande, der er færre salgssteder, salgsstederne har begrænsede åbningstider og priserne er højere.

Men det er næppe fordi danskere ikke kan leve  med forbud. De lever med mange reguleringer og forbud, også sådanne som f.eks. svenskerne ikke finder sig i. Pointen er, at man gradvis kan vænne sig til reguleringer, selv om man i første omgang oplever dem som fremmede. Holdninger er ikke nødvendigvis hugget i sten. Danskerne synes jo at have lært at leve med store begrænsninger på rygeområdet. Rygeforbud i de fleste indendørs lokaler er nu om dage både accepteret og oven i købet værdsat af mange.

Én mulig årsag til, at alkohol er forholdsvis fredet i dansk politik kan være den befolkningsmæssige fordeling af overforbruget. Statistikken fortæller, at det fortrinsvis er ældre, højtuddannede af begge køn, der drikker for meget, hvis man ser bort fra de unge. Denne befolkningsgruppe inkluderer mange politikere og meningsdannere. Yderligere en forklaring kan være, at danske politikere tager store hensyn til bryggerier og købmænd.

Også ud fra liberale principper kan man forsvare en betydeligt mere restriktiv alkoholpolitik end den, som p.t. føres i Danmark. Man kan godt mene, at det er folks egen sag, om de vil drikke sig ihjel. Men fordi storforbrug jo ikke kun har følger for den, der drikker, men, som nævnt, i høj grad også skader andre, burde en liberalt tænkende politiker kunne arbejde for mere regulering og højere priser.

Et centralt element i liberal tænkning er også, at børn og unge skal beskyttes.

Tørstige unge

Danske unge har et alkoholforbrug, der langt overstiger vore nabolandes. Blandt de 15-16-årige drikker 92 pct. af de danske, 57 pct. af de norske og 65 pct. af de svenske. John Stuart Mill, den moderne liberalismes fader, skrev, at selvbestemmelsen kun gælder »voksne, modne mennesker og ikke børn og unge under myndighedsalderen. Mennesker, der stadig har brug for andres assistance, skal naturligvis beskyttes både mod deres egne handlinger og mod overgreb udefra«. Det kan altså med liberale øjne ses som et omfattende omsorgssvigt, når det er så let for unge at få adgang til alkohol, at unge over 16 lovligt kan købe øl og vin, og at der sælges alkohol til fester på landets gymnasier.

Kunne man bare forebygge noget af dette store alkoholforbrug, ville meget være vundet. Alkoholstorforbrug skaber ulykker både for dem der drikker og for deres omgivelser, det koster samfundet dyrt i sygdomsbehandling og tabt produktivitet. Det ville være dejligt, hvis der i medier og i andre sammenhænge var lige så stor eller større opmærksomhed på storforbrug af alkohol som der er på svær overvægt, og skønt, hvis politikerne prioriterede bekæmpelse af dette sundheds- og samfundsskadelige forbrug højere.