Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvordan kommer vi ud af krisen?

Krisen er ikke forsvundet, og det er spørgsmålet om, hvordan verden kommer på fode igen, heller ikke. Debat med Jørgen Ørstrøm Møller, Frederik Wiedemann og Henning Dyremose.

Foto: Scanpix

Aktiemarkederne har haft dramatiske dyk, siden USA mistede det ene af de tre A’er, der viser, at man har den højeste kreditværdighed. Den globale krise har slået et slag med halen og mindet den globale offentlighed om, at vi stadig sejler i usikre farvande. For tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, adjungeret professor Jørgen Ørstrøm Møller var det langtfra en overraskelse.

»Det er en konsekvens af to globale trends. Vi skifter til en lavere global vækst, og så falder aktiemarkederne, fordi virksomhedernes profit falder, og den anden trend er, at gældsfælden virkelig klapper for alvor. Og tilbagebetaling af gæld - det kender alle - er en smertefuld proces, og selvom Kina og Indien er vækstøkonomier, er de ikke stærke nok til at opveje det fald.«

Ørstrøm Møller forudser, at i hvert fald det næste tiår bliver de trange kårs tid. Men i hans optik handler det ikke bare om at holde ventetiden ud, vi står nemlig ved begyndelsen til en epoke, hvor knapheden vil dominere.

»Vi er på vej ind i en tid, hvor ressourcer som vand, olie og mad bliver knappe, med den konsekvens at omkostningsniveauet stiger. Industrialiseringens epoke, hvor der var let adgang til, hvad man troede var uendelige ressourcer, er forbi. Derfor bliver det vigtigste konkurrenceparameter i fremtiden at kunne klemme mere output ud af én enhed af input. Vores ting skal simpelthen holde længere. Og så skal man omlægge forbruget til at være mindre materialistisk. Masser af undersøgelser peger på, at menneskers livskvalitet består i at gøre noget for andre og med andre. Det element skal ind i forbruget og produkterne. Men det betyder også et større indgreb i indkomstfordelingen, fordi toppen af samfundet også skal forbruge mindre, hvis vi samlet skal mindske forbruget.«

Den menneskelige fakto

Så en ny måde at producere, drive virksomhed og se på forbrugere, der er orienteret mod det sociale og menneskelige. Hvordan kan det se ud? Det har Frederik Wiedemann, der er partner og medstifter af innovationsvirksom-heden Red Associates et svar på.

»Vi skal holde op med kun at se på virksomheder, forbrugere og markedet som en maskine, man skal effektivisere for at slå konkurrenterne på den måde. Vi skal til at se virksomheder og markedet som en organisme - altså som noget, der er langt mere kulturelt og socialt følsomt. Hvor det, der virker det ene sted, ikke nødvendigvis virker i en anden virksomhed eller i et andet marked, og hvor det, der virker i dag, ikke nødvendigvis virker i morgen. Man skal se efter den menneskelige faktor inden for det, man laver.«

Som eksempel på, hvordan man arbejder med den menneskelige faktor, peger Wiedemann på en dansk virksomhed som LEGO.

»LEGO, som gik fra at være i alvorlige problemer til at være en international succeshistorie - og det handler netop om en kombination af effektivisering af forretningen, og at man er blevet meget bedre til at forstå den menneskelige faktor i det, man laver, altså i børns leg.«

Så det drejer sig om at blande de hårde naturvidenskaber med sociologi og kulturvidenskab?

»Ja. Hvis du vil eksportere til Kina og Brasilien, er der mange virksomheder, der oplever, at de ikke bare kan kopiere den model, de har brugt i Vesten, fordi der gælder nogle andre spilleregler, og de spilleregler er sociale og kulturelle. Men løsningen er ikke bare at tage en ingeniør og en traditionel antropolog og sætte dem til at arbejde sammen. Begge uddannelsesområder skal forandres - og vi må i meget højere grad få det kommercielle ind på de humanistiske og sociologiske uddannelser.«

Den danske styrk

Frederik Wiedemann er optimistisk på Danmarks vegne, fordi vi har en tradition for at arbejde globalt. Det er tidligere finansminister og direktør Henning Dyremose, der i år blev Danmarks eksportambassadør i Brasilien, enig i.

»Det er det, vi har kunnet i generationer. Det var det, der gjorde, at ØK engang var rigtig stort, at AP. Møller blev stort, og at vi har globale spillere som Novozymes, Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos. Det er en stærk mentalitet, der kommer af, at vi er en lille nation uden råvarer og har måttet lære at være handelsfolk på globale præmisser.«

Hvor stort er potentialet i lande som Brasilien?

»Fem procent af den danske eksport går til BRIK-landene, som har den højeste vækst i verden. Den tyske eksport er på ti procent. Hvis vi kom op på det niveau, ville det svare til en mér-eksport på 20 mia. kroner og 15.000-20.000 flere arbejdspladser. Der er ca. 100 danske virksomheder i Brasilien. Og min opgave er at finde de næste 100 firmaer, som bør være aktive i Brasilien.«

Hvilke typer virksomheder er det?

»Alle der arbejder med olie og gas, hvor vi har mange underleverandører til de danske og norske offshore-virksomheder. Virksomheder der arbejder med energieffektivitet som vindmølleindustrien. Vandrensningsvirksomheder, fordi vand bliver en knappere ressource i takt med, at landet bliver rigere. Virksomheder der arbejder med infrastruktur. Og med den nye middelklasse kan vi også sælge designede forbrugsvarer.«

Politikerne kan gøre to en halv tin

Der er altså lyspunkter i den formørkede globale økonomi. Det sidste spørgsmål drejer sig om, hvad politikerne kan gøre. Frederik Wiedemann både løfter pegefingeren og peger et par områder ud, der kræver politisk handling.

»Det er en misforståelse, at politikerne kan skabe væksten, men der er to en halv ting, politikerne kan gøre. De to første er nytænkningen af uddannelsesområdet, og så skal det gøres nemmere at drive global virksomhed i Danmark. Det er et problem, hvis du vil ind i Kina, Indien eller Brasilien, at det stadig er for svært for folk, der kommer derfra og kender det marked, at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Og så er det hverken rimeligt eller realistisk at beskatte en udlænding med 60 procent, når vedkommende kun arbejder her i fem-ti år og så rejser ud af landet igen - her er det danske velfærdssamfund, der er designet til, at man bor og arbejder her hele livet, en barriere.

Den halve ting, politikerne kan gøre, er at understøtte bestemte industrier. Men det er jeg ret skeptisk over for - for hvad ved politikere egentlig om, hvilke produkter der vil være gode? Men vi har set det offentlige være heldig med at trække en efterspørgsel på en ny type af løsninger, der har givet nogle danske virksomheder et forspring.