Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor skal de så gå i skole?

I en kommentar i Berlingske, 12. januar, kunne jeg læse, at nu vil Venstre, anført af Marcus Knuth, have et opgør med muslimske tørklæder i folkeskoler med begrundelsen, at tørklædet symboliserer dominans fra islam.

De vil (endnu) ikke lovgive om spørgsmålet, hvilket formentlig er kløgtigt af årsager, som fremgår af artiklen. Marcus Knuth og Venstre mener, at hvis skolerne kan løse det gennem dialog, så er det at foretrække, men afviser samtidig ikke et forbud som sidste udvej.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Marcus Knuths (og Venstres) intentioner er gode, og jeg kan ubesværet forstå, at der for mange kan være noget anstødeligt over den institutionelle tørklædetvang, som nogle muslimske piger er ofre for.

Men ved at forbyde tørklæderne risikerer Venstre at forvise disse muslimske piger til hjemmet, nabolaget eller andre mere private og knap så offentlige og socioøkonomisk diverse rum som folkeskolerne. Derved isolerer vi de piger, Venstre m.fl. så gerne ville inkludere – og pigerne får ikke den uddannelse, som de gerne skulle have.

Hvis den sociale tvang er tilstrækkelig stærk, så virker et forbud mod hijab, niqab eller burqa ikke frigørende for den muslimske pige, men snarere endnu mere kvælende. Hun fortrænges nemlig – hvis den sociale kontrol ikke vil tillade hende at efterkomme et påbud fra skolen – til hjemmets afkroge, andre privatsfærer eller måske endda en af de slags skoler, som slet ingen etnisk danske elever har.

Joey Heidelbach, cand.jur. og postgraduate ved University of Cambridge Queens’ College, Storbritannien