Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor længe lever en stenaldermand?

Bente Jespersen: Det kan godt være, at stenaldermanden spiste mere protein end vi, men hvem vil ikke gerne leve længere end en stenaldermand? Nye kostråd om at spise mere kød for at holde vægten er dårligt for vores nyrer.

Selv slanke kvinder kaster sig nu over kødet, og mænd supplerer ofte med proteintilskud. Men vores nyrer kan ikke lide det massive bombardement af protein! Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inspireret af en længere artikel om »Doktor Slank« - professor Arne Astrup - i Politiken 23/9 og forundret over patienters og venners, herunder børns tiltagende forbrug af proteiner - endda som pulver og andre tilskud - synes jeg, der er behov for en ny vinkel på kostdebatten.

Forskningsresultater - bl.a. fra professor Arne Astrups gruppe - viser, at hvis dyr og mennesker får en større del af deres energiindtagelse som protein, får de ikke aflejret så meget fedt i kroppen - man bruger simpelthen energi på at omsætte »proteinbelastningen«. Men er det nu grund nok til at anbefale hele befolkningen at spise mere protein? Det har Arne Astrup ikke direkte anbefalet, men det lader til, at mange uden vægtproblemer har fået det indtryk, godt hjulpet af diverse overskrifter, reklamer for Arne Astrups bøger eller måske endda hjemmesiden for »Food of LIFE« ved Københavns Universitet. Det fremgår, at protein øger forbrændingen,og man oplever også nu, at selv slanke kvinder »går efter kødet«, samtidig med at raske drenge og mænd supplerer høj proteinindtagelse med proteintilskud i håb om en genvej til flottere muskler.

I artiklen om Arne Astrup bliver der gjort meget ud af, hvor svært det er at undgå overvægt og at holde vægten nede, men heldigvis kommer nu »proteinkuren«, som man kan læse om i Arne Astrups bøger, til hjælp. Der argumenteres, at nyere forskning peger på, at det er en iboende kodning i generne, der giver livslang tendens til overvægt hos en stor andel af befolkningen, men med »proteinkuren«har vi nu en genvej til at holde danskerne slanke trods den ellers omsiggribende »fedmeepidemi«.

I den sammenhæng indrømmer Arne Astrup, at »brødkuren« og »sukker gør ingen skade«, som han for nogle år siden var fortaler for, viste sig ikke at holde. Ja, det er på det seneste ligefrem sandsynliggjort, at indtagelse af sukker og måske også kunstige sødemidler kan være de vigtigste årsager til fedmeepidemien og hele det såkaldt metaboliske syndrom med tendens til type-2 diabetes, forhøjet kolesterol og urinsyre samt blodtryksforhøjelse. I hvert fald har befolkningens genmasse næppe ændret sig over de seneste 50 år, hvor proteinindtagelsen per dag i øvrigt er øget markant. Så der må være andre vaner, der har ændret sig i en skæv retning, siden det nu er blevet så svært for mange at holde vægten.

Kan der mon være grund til at advare mod, at hele befolkninger nu øger deres proteinindtagelse for at holde kroppen spændstig, og hvorfor nu det?

Det er skønt med et godt stykke kød. Men vi ved, at meget protein sender nyrerne på »overarbejde«. Indtagelse af en »akut kødbelastning« virker modsat de medikamenter, der beskytter nyrefunktionen ved »at tage trykket af nyrerne«. Lang tids »nyreoverarbejde« i forbindelse med stor proteinindtagelse kan - måske især hos særligt udsatte for nyresvigt, som f.eks. overvægtige for hvem vægttab ikke lykkes - på længere sigt give kronisk nyresvigt. Vi ved det ikke endnu, men ca. ti procent af befolkningen menes at have især lette grader af nyresvigt, og tendensen synes stigende, i hvert fald i USA. De fleste med nedsat nyrefunktion er ikke klar over det, men de kan måske miste nyrefunktionen hurtigere ved proteinoverspisning. Selv et let svigt af nyrerne øger risiko for hjertekarsygdom og død, og alle har hørt om, hvor belastende det er at være i dialyse (som i øvrigt også årligt koster samfundet næsten en halv million kroner pr. patient) så der er mange gode grunde til at undgå nyresvigt.

Virkningen af at begrænse proteinindtagelsen til det netop nødvendige, som i øvrigt er langt mindre, end hvad en gennemsnitsdansker spiser, er tydeligt vist i dyreforsøg. Forsøgene viser, at proteinbegrænsning kan bremse udviklingen af nyresvigt, mens omvendt stort proteinindtag giver nyreskader. Flere studier med forskellige proteinindtag blandt patienter med nedsat nyrefunktion kan tyde i samme retning på, at nogen begrænsning af proteinindtaget kan forsinke udvikling af nyresvigt. Følger man denne anbefaling om at spise mindre protein, er der naturligvis behov for fokus på, at de proteiner man så spiser, hører til blandt hvad vi kunne kalde »gode proteiner«, og at indtagelsen af disse er fordelt over døgnets måltider, så der ikke opstår underernæring.

Nu hævdes det, at en øgning af befolkningens proteinindtagelse vil gøre dialyseafdelingerne overfyldte om ti år - altså, hvis da ikke patienterne forinden er døde af hjertekarsygdom. Endnu ved vi det ikke, men er det fornuftigt at løbe en sådan risiko? Til gengæld kan vi hos vores patienter med kendt nyresygdom direkte se, at mere protein øger proteintabet i urinen. Proteintab i urinen er forbundet med hurtigere tab af nyrefunktionen, og det er et anerkendt råd at holde lidt igen med protein i kosten, hvis man har en nyresygdom. Og, nå ja, mere protein øger også affaldsindholdet i kroppen, f.eks. af syre herunder urinsyre, der bl.a. kan give podegra. Det kan godt være, at stenaldermanden spiste mere protein end vi, men hvem vil ikke gerne leve længere end en stenaldermand?

Lige en anden overvejelse, inden vi køber ind til proteinorgierne. I en udsendelse på P1 22/9 »Vores uetiske kødforbrug« fremgår det, at »Danmark er en af de mest kødædende nationer i verden« - og at »der skal tre-fire jordkloder til, hvis alle i verden skulle forbruge lige så mange ressourcer og spise lige så meget kød, som vi gør« (altså inden øgningen, som der nu lægges op til). Ressourcespildet sker, fordi der går rigtig meget energi (mad) tabt til fodring i husdyrproduktionen. Hvis vi i stedet for kød spiser de vegetabilske produkter, som i øvrigt i vid udstrækning er sundere, som Arne Astrup også er inde på, så øges chancen for at der kan være føde nok til hele verdens befolkning. Hertil kommer, at der i øvrigt også sker et stort spild af vores kostbare drikkevand under produktion af kød.

Arne Astrup har ret i, at det at spise skal være en fornøjelse, så forsk nu bare videre i mad, der smager godt i det nordiske køkken. Det er på tide, at vi skrotter pulver og tilskudsdrikke og i stedet serverer små lækkerier for såvel patienter som venner.