Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor er de Radikales medmenneskelighed?

Karina Lorentzen, MF (SF), formand for Folketingets Retsudvalg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er sørgeligt, at selv de Radikale nu går med på de borgerliges uanstændige overbudspolitik i flygtningespørgsmålet.

Det har altid været en selvfølge at Danmark, trods sin ringe størrelse, tog et medansvar for at huse flygtninge, som er på flugt fra krigszoner overalt på Jorden. Det er velkendt, at højrefløjen længe har skubbet udsatte mennesker på flugt fra halshugninger, menneskehandel og børnegiftermål foran sig i en ideologisk kamp for at genvinde regeringsmagten, og er klar til at stramme hvad som helst, når som helst.

Men at regeringen, og endda med de Radikale i front, nu også bevæger sig ind på den bane, er ganske uhørt og åbner et helt nyt kapitel i udlændingepolitikken. Planerne fra regeringen, som godt nok endnu ikke er særlig konkrete, går nemlig blandt andet ud på at udsætte familiesammenføring for flygtninge med et år. En plan, som jeg bestemt ikke kan bakke op om.

Vi ved, at både forældre og børn nedbrydes af at sidde i håbløshed og usikkerhed, noget den nuværende social- og integrationsminister Manu Sareen da også selv revsede de borgerlige for i et blogindlæg i 2008.

REGERINGEN HAR PEGET på, at det jo kan være, at man kan komme hjem allerede efter et år - og det derfor ikke giver mening at familiesammenføre folk med det samme. Det virker en kende naivt.

Særligt fordi den radikale udenrigsminister Martin Lidegaard i september selv slog fast, at konflikten i Syrien kommer til at tage lang tid.

Jeg mener, at vi efterlader folk i et uhyggeligt limbo, når vi forhaler familiesammenføringer på den måde. Det er typisk børn og kvinder, som efterlades i krigszoner eller flygtningelejre i nærområderne. En rapport fra Red Barnet viser, at der er sket en fordobling i antallet af småpiger, som bortgiftes af fattigdom eller for at være beskyttet mod overgreb og voldtægter i lejrene. Det kan være de piger og kvinder, vi nægter adgang til deres far og mand i Danmark. Eller hvad med de kvinder og børn, som IS netop har pralet med bliver slaver hos dem. Skal de overlades til deres egen uvisse skæbne?Helt skævt bliver det, når man lytter til de borgerlige, som nu KUN vil hjælpe i nærområderne. Ud af de 51 mio. flygtninge, befinder ni ud af ti sig allerede i nærområderne – og for de syriske flygtninge drejer det sig om hele 99 procent. I Jordan er der nu 1,5 million flygtninge i et land med blot 4,4 mio. indbyggere. Her hjælper vi allerede, men det er åbenlyst for enhver, at lande som Jordan er presset til bristepunktet. Når man samtidig foreslår at sende flygtninge til Afrika, bliver det ganske enkelt absurd. Betyder det, at asylpresset ikke skaber problemer? Selvfølgelig er der udfordringer, vi skal tage fat i. Når flere borgmestre siger, at de har svært ved at finde plads til de mange asylansøgere, så bør regeringen tage den bekymring alvorligt og hjælpe.

Men det ændrer ikke på, at vi går for langt, når vi splitter familier ad.