Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor digital kan du blive?

Det er kommunens ret at vurdere, om du skal klare dig digitalt, eller du kan blive fritaget. Og du kan ikke klage over afgørelsen. Flere eksempler viser os i Hjernesagen, at det offentlige ikke er klar til opgaven.

»Da jeg fortalte på borgerservice, at jeg er hjerneskadet og har problemer med at finde ud af sådan noget, fik jeg en folder stukket i hånden med besked om at gå hjem at læse den, og så skulle jeg bare vænne mig til det. Fed hjælp.«

Sådan siger et medlem af Hjernesagen om mødet med digitaliseringen.

»Da jeg skulle flytte til min nye kommune, fik jeg undtagelsesvis lov til at få mine papirer på gammeldags vis, men ikke uden slagsmål,« fortæller et andet medlem.

De er blot to af mange hjerneskadede, der har svært ved at klare alt det på nettet, som det offentlige kræver.

Man kan være ramt meget konkret af sin hjerneskade. Lammelse i den ene arm kan betyde, at man har svært ved at betjene computeren. Hjerneskaden kan også betyde, at man ikke ser den ene side af skærmen og derfor ikke kan bruge informationerne på den. Måske har man svært ved at huske eller koncentrere sig, eller man bliver forvirret. Man kan have svært ved at udføre handlinger i den rigtige rækkefølge, og måske svigter korttidshukommelsen, så man har glemt begyndelsen, når man når til slutningen af en tekst.

Et kommunikationshandicap som afasi betyder, at man kan have svært ved at tale, læse, forstå og opfatte sammenhænge. Alt sammen handicap, der kommer af hjerneskaden, og som kan gøre det svært at leve op til de digitale idealer.

Mennesker med afasi kommer hurtigt til kort, hvis de ikke forstår informationerne på nettet, når de prøver at finde hjælp. Det viser et eksempel fra Hjernesagens rådgivning:

EN MAND MED svær afasi efter en hjerneskade skal have hjælp til at beregne befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Det mest oplagte ville være at ringe til Skat, men det har han prøvet før. Det gik slet ikke, for han har et voldsomt talehandicap. Han er svær at forstå i telefonen for Hjernesagens rådgiver, men efter et par forsøg lykkes det. Manden kan ikke finde de oplysninger, han har brug for, på Skats hjemmeside. Han ringer i stedet til Hjernesagens rådgiver, der hjælper ham.

Manden klarer sig selv, og han går på arbejde, men han har brug for hjælp til at rette i sine skatteoplysninger. Eksemplet viser, at Skats hjemmeside ikke er optimal, hvis man f.eks. har et kommunikationshandicap. Det samme gælder mange andre hjemmesider.

Der er mange gode ting ved digitalisering. Mennesker med fysiske handicap behøver ikke længere at møde op på Borgerservice for at ordne en simpel ting. Den kan de bare ordne på nettet nu. Det er en stor fordel og kan være med til at ligestille mennesker med handicap med andre. Ulempen er, at de, der ikke kan, ofte bliver misforstået, eller slet ikke hørt.

Hjernesagen og mange andre patientforeninger og handicaporganisationer er blevet bedt om at komme med eksempler på medlemmernes udfordringer i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens forberedelser på at lancere digitaliseringsstrategien herhjemme.

Desværre har vi eksempler nok. Et handler om en kvinde, der har svære følger af en hjerneblødning. Hun bliver let forvirret og har en svag korttidshukommelse. Nu skal hun flytte og søge om boligstøtte. Hun går ind på Borger.dk på nettet. Fire museklik senere har hun fundet den rigtige side, men møder så en liste med syv punkter, der forklarer, hvad hun nu skal gøre. Hun opgiver efter flere forsøg. Kvinden ringer til Udbetaling Danmark for at få hjælp til at søge på en anden måde. Nej, bliver der sagt. Kvinden ringer til Hjernesagen, som på hendes vegne ringer til Udbetaling Danmark. Og nu kan det godt lade sig gøre at få en ansøgningsblanket på papir til kvinden.

Det er endnu et godt eksempel på, hvor svært det kan være for en borger med følger efter en hjerneskade at finde rundt i de digitale muligheder. Og det viser, at Udbetaling Danmark ikke er klædt på til at spørge om kvindens situation.

I NOGLE TILFÆLDE er det indlysende, at et menneske har så svære handicap, at det aldrig vil kunne lade sig gøre at bruge computer, i andre er det en vurdering. Den vurdering er kommunens. Det gør det endnu mere afgørende, at skrankepersonalet på Borgerservice og alle de, der tager telefonen, ved, at det menneske, der står foran dem eller er i røret, godt kan se ud som og lyde som om, alt er i orden. Men måske svigter hukommelsen, så et kodeord forsvinder på få sekunder. Måske bliver man let forvirret og kan derfor ikke handle efter det, der står på skærmen. Måske forstår man slet ikke det, der står. Måske kan man ikke følge anvisningerne.

Hjernesagen ser som nævnt jævnligt eksempler på, at der er langt mellem den viden ude ved skrankerne og ved telefonerne. Derfor får Hjernesagen opkald fra grædefærdige medlemmer, der ikke kan kontrollere deres skat, bestille et pas eller søge om hjælpemidler. Eller som har overset en ansøgningsfrist, og nu er der intet at gøre. Mennesker, som har alle de gode intentioner og hellere end gerne vil gøre det selv, hvis de kan. Mennesker, som har fortalt kommunen, at de har en hjerneskade og har brug for hjælp.

INGEN BEDER OM fritagelse, fordi de er dovne. Det er menneskets natur at ønske at være selvhjulpent, men man kan få en fornemmelse af, at der sidder nogle rundt omkring ved skrankerne, som mangler den indsigt. Og det er dem, der bestemmer.

Hvis man er uenig i kommunens afgørelse, har man ingen klagemuligheder. Afgørelser efter bekendtgørelsen om fritagelse kan ikke indbringes for en anden myndighed. Og det stiller nogle krav til kommunerne, som vi er usikre på, om de kan honorere på nuværende tidspunkt.

Hjernesagen holder øje med, hvordan kommunerne vurderer behovet for hjælp til at bruge de digitale løsninger hos mennesker med hjerneskade. Vi samler på eksemplerne og bringer dem videre til KL og Digitaliseringsstyrelsen. Vi glæder os over de nye muligheder, men når kommunerne har eneret på at afgøre, om du eller jeg skal klare os digitalt, så må vi kræve, at de ved nok til at kunne gøre det.