Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor blev (krops)frigørelsen af?

20DEBDORTHEKANDI-104340.jpg

At gemme sin krop væk er ikke kun noget, kvinder gør af religiøse grunde. Selv i frigjorte Danmark er vi så forholdsvis stærkt optaget af vores krop, at vi ofte dømmer den forkert, gemmer den væk eller pakker den ind.

Det ser vi hver sommer, hvor der kører historier om, hvornår man (ikke) kan tillade sig at gå i bikini. Det ser vi, når en halv verden himler over Angela Merkels barm i en aftenkjole – siden har jeg i øvrigt kun set hende i jakkesæt. Og det bekræftes igen af en ny undersøgelse, YouGov har lavet for Aller Media, hvor 2.009 kvinder har svaret på en række spørgsmål om, blandt meget andet, krop, stil og blufærdighed.

Som en klar tilhænger af kvinders frie valg til at gøre lige præcis, hvad de har lyst til, også med deres krop og påklædning, synes jeg selvfølgelig, at dette er problematisk. Ikke kun fordi vi kvinder skal gå i lige nøjagtig så lidt eller så meget tøj, som vi har lyst til, men også fordi en manglende kropsfrigørelse kan have negative konsekvenser for vores selvværd.

Forskning har tidligere påvist, at vi er meget påvirkelige af andre menneskers mening. Det kan heller ikke overraske i nutidens like-kultur. Det er svært at være ligeglad med andres mening, selvom det ville være frigørende og sundt for mange af os. Men når vi konstant mødes af lange debattråde om, hvor tyk eller tynd, man »må« være og fordømmes for at være enten for meget eller for lidt, så kræver det sin kvinde at lade selvværdet stå helt alene og mærke, hvad man egentlig selv har lyst til i forhold til sin krop og det, den skal klædes i.

Brug for en ny kvindekamp

Undersøgelsen fra YouGov antyder da også, at det er et problem, som fylder meget hos en større del af de danske kvinder.

I undersøgelsen bliver kvinderne blandt andet spurgt om, hvad de synes er god tøjstil. Flest – 68 procent – er enige om, at god stil er »at tøjet passer til kropsformen«. På en niende plads med 15 procent ligger »at man tør vise sine former«.

Men hvad er forskellen så på, at ens tøj passer til den kropsform, man nu engang har, og at man tør vise sine former? Ja, mit bud er desværre, at et flertal af kvinder opfatter egne og måske andres former, som forkerte eller for store til, at de skal vises frem.

Personligt er min erfaring, at det føles frigørende og stærkt for mig at gå i tøj, der fremhæver mine former. Jeg har for år tilbage gjort alt for at skjule min krop – fordi den var forkert, oplevede jeg. Især at andre synes, den var forkert – troede jeg i hvert fald. Men da jeg slap den bekymring, følte jeg mig fri – måske lige så fri, som de kvinder, der før mig smed bh’erne og andres forventninger til, hvordan de skulle se ud. De kvinder, som kæmpede for, at vi og vores kroppe skulle være frie.

Derfor har vi brug for en omgang kvindekamp igen, hvor vi får friheden for kroppen tilbage. Friheden til at være forskellige og vise det.

Kun 19 procent ønsker ikke at ændre noget ved deres krop, og kun 35 procent har det fint med at vise deres krop frem på stranden, i træningscenteret og lignende. Blufærdigheden når nye højder, og 46 procent af kvinderne i undersøgelsen siger da også, at de er meget blufærdige med deres krop.

Altså næsten halvdelen af alle kvinder i Danmark er meget blufærdige. Hvor blev frigørelsen og friheden af?

Ud med krops-sherifferne

For selvom frihed også må indeholde retten til at være privat, ærgrer jeg mig over, at blufærdighed er en fast følgesvend i så mange kvinders liv, fordi jeg frygter, at den går hånd i hånd med mindreværd og selvkritik. Vi har meget høje krav og forventninger til vores egen krop. Den skal være perfekt, veltrænet og sund – og jeg møder uhyggeligt sjældent en kvinde, der er tilfreds med den krop, hun er i.

Grunden til denne stræben findes måske også i undersøgelsen, der viser, at 39 procent mener, at sundhed er på førstepladsen over de primære statussymboler i 2016.

Sundhed er så at sige blevet vores nye (af-)gud. Og der er bestemt meget godt at sige om sundhed. Men sundhed kommer i mange størrelser og ikke kun i modelstørrelse, som altså er for de færreste af os. Sundhed findes også i kroppe, der har helt andre mål. Så lad os sætte kroppen fri og elske den for alt det, den kan, i stedet for at hade den for, hvordan den ser ud.

De sociale medier gør det kun endnu vigtigere at tage denne (kvinde-) kamp igen. Hver dag ser vi, hvordan et kor af selvudnævnte krops-sheriffer sidder klar til at dømme, om vi er sunde, tykke, tynde eller pæne nok. Mange argumenterer med, at det er »farligt at promovere overvægt«. Jeg tror, det er mere farligt at glemme forskellighed.

Så lad os begynde med at droppe kommentarerne om andres kroppe og koncentrere os om at elske vores egen.

Næste skridt kan være at huske, at sundhed kommer i forskellige former og størrelser. Så er vi da i gang med en ny omgang frigørelse, hvor der er plads til kroppen i al dens vidunderlige forskellighed.

Dorthe Kandi er chefredaktør på magasinet Q.