Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvis vi har de politikere, vi fortjener, så har vi virkelig opført os pænt

Folketingspolitikere tilhører de mest hårdtarbejdende folkefærd, man kan finde - i modsætning til den for gængse gengivelse. De bringer sig selv i spil hver dag, og vi ser kun en promille af det.

Ungdommens Folkemøde
Politikerne stemmer dørklokker, tager selfies, deler juicebrikker ud og så vider og så videre. Her statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Ungdommens Folkemøde i 2016 til ende et selfie. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De sover med partifarvevindjakken på i disse dage.

Klar til morgenbrødsuddeling på den lokale produktionsvirksomhed, videre til handelsskolens parkeringsplads med uddannelsesbudskaber og en juicebrik til de morgentrætte studerende, dernæst virksomhedsbesøget, så plejehjemsbesøget, derpå den regionale TV-station til en kommentar om de lokale konsekvenser af dagens udmelding fra partitoppen, videre ned foran Føtex i eftermiddagshandlen, så ud at stemme dørklokker og endelig en tur forbi de kampagnefrivillige til en snak om digital strategi og næste dags program før dagen slutter med en paneldebat, der transmitteres live på Facebook og bringes i næste dags avis.

Det er selvfølgelig de lokale folketingskandidater, jeg taler om. Og hvis det lyder hæsblæsende, så bare vent til de kommer på tinge. Folketingspolitikere tilhører de mest hårdtarbejdende folkefærd, man kan finde - i modsætning til den for gængse gengivelse.

Andreas Gylling Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Gylling Æbelø.

Jeg har mødt dem på begge sider. Dels som særlig rådgiver - spindoktor, om man vil - og dels som lobbyist i mit nuværende job i en interesseorganisation, der har brug for at være i politisk dialog for at fremme sine synspunkter.

Jeg har oplevet en minister klæde om i lufthavnen efter ti timers flyvning, fordi det første i rækken af møder lå umiddelbart efter landing. Jeg har oplevet en anden minister, der supergerne ville briefes på et område, men kalenderen var sandet til, så kunne vi mødes og gå sammen fra A til B og dermed udnytte et kvarters ledig tid?

Jeg er mødt op til møder med ordførere på Christiansborg i den tro, at jeg skulle opdatere dem om et område og er endt med at gå derfra med ny faglig viden, telefonnumre, links og et ønske fra dem om at få tilsendt yderligere information. Jeg har set parlamentarikere fra alle partier være til stede ved høringer og konferencer, som ikke havde skyggen af mediebevågenhed, men til gengæld deres oprigtige interesse.

Men så foregår det hele jo inde bag murene på Slotsholmen? Vel gør det ej. Eksempelvis er der aldrig møder i folketingssalen om mandagen, fordi politikerne skal kunne reservere denne dag til at være i deres valgkreds for her at mødes med borgere og lokale interessenter. Og det gør de.

For de lokale kandidater er den igangværende valgkamp således de mødefri mandage på speed. Hver dag. I en måned. Jeg misunder dem det ikke, men det fantastiske er, at de fleste af dem elsker det. For de brænder for politik og for samfundet, og de stræber efter magten, fordi den er vejen til forandring og realisering af deres visioner. De bringer sig selv i spil hver dag, og vi ser kun en promille af det - oftest den konflikt eller bommert, vi andre nødig så plastret på forsiden.

Så giv din lokale kandidat et kæmpe valgkampskram. Under vindjakkken banker et hjerte af forandringsvilje og virkelyst.