Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvis Kvinfo ikke var der, måtte man nok opfinde det

På kvindemuseet i Aarhus, lige ved domkirken, hænger der i en montre af glas i et af de inderste rum en gammel gulnet artikel fra Alt For Damerne. »Mænd på barselsorlov« hedder overskriften, og teksten begynder sådan her:

»Det er ikke nemt for de nybagte fædre at benytte sig af tilbuddet om barselsorlov. Der kommer færre penge i husholdningskassen, fordi der ofte er stor forskel på mændenes lønninger og de dagpenge, de får under orloven.«

En velkendt kalkule, og artiklen fortsætter:

»Desuden er der mange firmaer, som ikke ser med særligt blide øjne på, at deres mandlige medarbejdere nu også skal have fri til at passe børn.«

Alt For Damerne har til artiklen talt med en far, som har taget »en skjult barselsorlov« i sin ferie, og det ville han »aldrig have undværet.«

Artiklen er 32 år gammel – fra 1985. Året før havde mænd fået mulighed for at få dagpenge, mens de var på barselsorlov. Med nogle få ændringer kunne artiklen være skrevet i dag. Danske mænd tager i dag otte procent af den samlede barsel og ligger lavest i Norden. Hvorfor? Det er ikke så velset, og så er det billigere for familien, hvis kvinden tager orloven.

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagde i denne uge til Berlingske Business, at han meget gerne så flere mænd på hans virksomhed tage barselsorlov. Men samfundsmæssige strukturer og familienormer trækker i den forkerte retning og modarbejder virksomhedens bestræbelser, mener han.

Tak for kaffe. Strukturer? Og normer? Topchefen lyder jo næsten som en ledende figur i Kvinfo, der udtaler sig om glaslofter, patriarkalske strukturer og rip-rap-og-rup-effekter og andet undertrykkende stads.

En kortslutning? Nej, overhovedet ikke. Det, der er galt, er, at der stadig er nogen, der tror, at kønsdebatten i Danmark handler om undertrykte kvinder, og at ligestilling er et mål, fordi det er synd for kvinderne. Det er det ikke. Det handler om økonomi, stupid.

Kvinfo – en nødvendighed

Et andet sted på kvindemuseet i Aarhus kan man se et verdenskort over de mest og mindst ligestillede lande i verden.

Hvis man ser bort fra olierige arabiske lande som Saudi-Arabien og Dubai, er der næsten fuldstændig positiv sammenhæng mellem graden af ligestilling og velstand. Jo større ligestilling mellem mænd og kvinder, des rigere er landet. Ulighed mellem kønnene er en gigantisk underskudsforretning.

Det er hundedyrt for et land som Danmark, når kvinder arbejder for lidt, når de tager for lang barselsorlov, når de går på deltid, og når de ikke udnytter deres evner og kvalifikationer på grund af »samfundsmæssige strukturer.« Det betyder tab af skatteindtægter, udgifter til dyre overførselsindkomster og mangel på afkast af kostbar uddannelse. Hundedyrt, simpelthen.

Ud fra et økonomisk perspektiv er der ingen grund til at diskutere, om ligestilling på arbejdsmarkedet er en god idé eller ej. Det er det. Punktum. Man diskuterer heller ikke, om klimaforandringer er godt eller dårligt, eller om bedre integration af indvandrere er positivt eller negativt. Tværtimod handler forskningen på de områder om, hvordan man kan undgå klimaforandringer og få flere indvandrere til at arbejde mere.

Om det omstridte Kvinfo er for politisk og domineret af gamle rødstrømper, kan man sikkert diskutere herfra og til Kvindemuseet i Aarhus, men om det er vigtigt at forske intensivt og oplyse om køn og ligestilling kan ikke diskuteres. Det er faktisk ikke særligt politisk.

Hvis Kvinfo ikke eksisterede, blev man nok nødt til at opfinde det – ikke mindst af hensyn til bruttonationalproduktet og balancen på de offentlige budgetter. Og er man stadig i tvivl og mener, at kønsforskning er et 1970er-levn for overvintrende hippier, så tag en anden nyhed fra ugen.

Forskellene mellem drengenes og pigernes karakterer i skolen er stigende, skrev Politiken på baggrund af en analyse fra Den Sociale Kapitalfond. I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakterpoint foran drengene, i 2016 er forskellen steget til 0,85 karakterpoint. Mindst hver femte unge mand står uden ungdomsuddannelse som 25-årig.

Er folkeskolen ved at udvikle sig til en bestialsk maskine, der producerer tabermænd på stribe?

Der er nok at gå i gang med for kønsforskerne, og når de er i gang, kunne de passende se på, hvordan vi får indvandrerkvinderne ud af lejlighederne og ind på arbejdsmarkedet – i bruttonationalproduktets navn.

Ligestilling handler om økonomi

Liberal Alliance går forrest i angrebet på Kvinfo, men det begyndte for år tilbage og bestod oprindeligt på den ene side af stærke, selvstændige kvinder, som under ingen omstændigheder skulle hjælpes på vej af ydmygende kvoter for det ene eller det andet – kvoter er for fisk – og på den anden side af kvinder, som ikke ville udstyres med dårlig karma, fordi de havde valgt at gå hjemme med deres børn og bage boller.

Begge dele er sådan set forståelige nok. Det har bare ikke så meget med sagen at gøre. Ligestilling handler i dag ikke om kvinder og følelser, men om penge, og det er langt mindre politisk, end den kamp der blev ført op gennem det 20. århundrede.