Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regeringen er havnet i en politisk shitstorm. Forslaget om at afskaffe store bededag som helligdag for at skaffe finansiering til en hurtigere opfyldelse af målet om en øget dansk forsvarsindsats har samlet stort set samtlige politiske partier på begge sider af regeringen, hele fagbevægelsen, kirken, og hvem der nu ellers har noget i klemme i et frontalt angreb på SVM-regeringen. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det var et af samfundets bærende søjler, der stod på spil.