Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvis det var så nemt, var der ingen tykke mennesker

I kronikken i Berlingske 26. februar udtaler jurastuderende Majbritt Maria Nielsen bramfrit: »At være tyk er et individuelt valg.« Hvad hun bygger det udsagn på, fremgår ikke af teksten.

Hvis menneskers vægt er deres eget valg, er der naturligvis ingen grund til at have ondt af dem, der vejer meget. Derfor er FedFront, ifølge kronikøren, en helt misforstået bevægelse.

Vælger man at blive tyk og vælger man at forblive tyk? Forskning peger på, at man ikke vælger nogen af delene. Der er næppe mange, som vælger at blive tykke.

Stigningen i andelen af personer med høj kropsvægt, har været markant over hele verden i de sidste årtier. Der er desuden et klart socialt mønster i, hvem det er, der bliver tykke, ikke kun i Danmark. Mennesker med kort uddannelse og lav løn har langt større risiko for at tage meget på i vægt.

Det skyldes næppe, at en masse mennesker over hele kloden pludselig har valgt at se stort på skønhedsidealer, sundhedsrisici og diskrimination? Der er mange andre faktorer end individers suveræne valg på spil. Forskningen peger bl.a. på samfundsmæssige ændringer med mindre behov for bevægelse og lettere adgang til mad, ikke mindst sukkerholdige drikke.

Visse former for psykofarmaka medfører for nogle en vægtstigning, så mennesker oveni den psykiske lidelse skal døje med en stor vægt. Forhold i fostertilstanden, som fører til lav fødselsvægt øger paradoksalt nok risikoen for fedme i voksenalderen. Ligesom stort set alle andre menneskelige tilstande, har fedme således mange årsager og mange af dem er ikke afdækket endnu. Hvis folk gerne vil være tykke, kan man også spørge, hvordan det kan være, at slankekure, slankeprodukter mv. har et så stort marked?

Varigt vægttab er svært

Kan de tykke så ikke bare tabe sig, så slipper de for at blive udskammet? Utallige undersøgelser viser, at når man først er blevet tyk, er det meget få, for hvem det lykkes at opnå et varigt vægttab, medmindre de bliver opereret. Kroppen arbejder imod. Mange kan tabe 10-20-30 kilo, men de allerfleste vil tage kiloene på igen.

Den høje vægt er derfor en kronisk tilstand for det store flertal, som er blevet tykke. Mange tykke mennesker har været på utallige slankekure, der kun har midlertidig virkning. Hvis det bare var så nemt som at spise mindre og bevæge sig mere, ville der nok ikke være så mange, som blev ved med at være tykke.

Bliver tykke mennesker ringe behandlet af deres medmennesker? Majbritt Maria Nielsen skriver, at: »Jeg kender ingen, der har aggressive følelser omkring andres overvægt.« Når hun ikke kender nogen, så findes de nok ikke, må man forstå. Men spørg tykke mennesker. Mange af dem har mødt ikke kun én, men mange, der finder deres vægt provokerende, så provokerende, at de finder det på sin plads at kommentere den. Og det er sjældent i positive vendinger.

Dumme, dovne og karakterløse

Forskningen om danske forhold er ret begrænset, men fra andre lande er der mange undersøgelser, der viser, at tykke mennesker diskrimineres på en lang række samfundsområder: På arbejdsmarkedet, både hvad angår ansættelse og løn, i uddannelsessektoren og i sundhedsvæsenet, hvor de får ringere behandling end andre. Diskriminationen er større, jo større mennesker er. Tykke mennesker bliver opfattet som dumme, dovne, karakterløse, de mangler selvkontrol, og mange mener, som kronikøren, at de selv er skyld i deres tilstand.

Majbritt Maria Nielsen skriver: »Jeg nægter at opfatte overvægtige mennesker som stakler, der skal have massiv, tvungen hjælp til at blive lykkelige, fordi de ikke selv ejer vilje eller evne.«

Jeg tror ikke, at der er særlig mange tykke mennesker, der ønsker massiv, tvungen hjælp, jeg tror sådan set bare, at de ønsker at blive behandlet på samme måde som de, der vejer mindre. Kronikøren skriver om »de forhindringer, overvægtige helt berettiget oplever«. Hvilke disse er, fremgår ikke, ej heller hvorfor de skulle være »helt berettigede«? Uanset, at man lider af den vrangforestilling, at fedme er selvvalgt, er kronikørens synspunkt overraskende og trist. Man kunne mene, at ordentlige mennesker behandler andre med respekt, uanset om deres forskellige tilstande er selvvalgte eller ej.

Som jeg har forstået FedFront-bevægelsen, ønsker den netop, at tykke mennesker behandles på samme måde som alle andre. Hvorfor det er et problem, har jeg meget svært ved at se.

Signild Vallgårda er professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.