Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvis Cepos bestemte over det danske medielandskab...

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har nu også kastet sig ind i debatten om fremtidens danske medielandskab med en ny rapport, der blev omtalt her i Berlingske for nogle dage siden.

Med Cepos' liberalistiske briller lyder konklusionen ikke overraskende, at produktion af dansk medieindhold i langt højere grad skal overlades til det private marked, mens public service og fælles financieret medieindhold skal spille en langt mindre rolle.

Jeg hilser naturligvis Cepos' indspark i debatten velkommen, men jeg finder deres konklusion forfejlet og uden blik for Danmarks mediemæssige udfordringer.

Jeg synes grundlæggende, Cepos glemmer, at Danmark er et lille land, et lille sprogområde og et meget lille mediemarked.

Det betyder, at det er ret begrænset, hvor stort et medieudbud og mediemæssig mangfoldighed et så lille et marked kan finansiere af sig selv.

Derfor har vi i dag kun den mediemæssige mangfoldighed og et bredt tilbud af medieindhold, fordi vi offentligt og i fællesskab betaler for det. På samme måde som vi kun har så bredt et udbud af danske film, teatre, litteratur m.m., fordi vi giver det offentlig støtte. Den mangfoldighed og det righoldige dansksprogede medieudbud skal vi holde fast i.

Vores danske mediekultur er i dag under voldsomt pres, fordi danske annoncekroner i stigende grad går fra danske medier til store udenlandske aktører som Facebook og Google. Det er et faktum. Og udviklingen betyder desværre ikke, at danskerne får mere dansk indhold – tværtimod. Hvis vi udelukkende lader markedet levere medieindhold til danskerne, så vil fortsætte den vej.

Samtidig er det i mediedebatten helt afgørende at skelne mellem publicistiske medier og public service-medier. Her glemmer Cepos også en vigtig pointe.

De publicistiske medier er private, og private medier spiller en vigtig rolle i et demokratisk samfund.

Samtidig må man ikke være blind for, at publicistiske medier er underlagt erhvervsmæssige, kommercielle og politiske interesser. Et dagblad kan vælge at have fuldstændig den politiske holdning, man vil, og det gør man også. Og det er fint.

Men public service-medier skal omvendt være helt uafhængige af både erhvervsmæssige, kommercielle og politiske særinteresser. Det er lige så vigtigt i et demokrati, at vi har stærke medier, der er underlagt hensynet til politisk balance.

Derfor er det ikke ligegyldigt om medier er publicistiske eller er underlagt mere krævende public-service-hensyn.

En del af Cepos' kritik går også på, at licensen i Danmark er meget højere end i vores nordiske nabolande. Men her lukker Cepos øjnene for, at 25 procent af licensen er moms, som ikke går til udsendelsernes indhold. Det er ikke tilfældet i fx Norge eller Sverige.

Derudover er DR, TV-2-regionerne og Radio 24/7 afhængige af deres licenskroner, da de ikke ligesom nogle af public service-institutionerne i andre lande, har mulighed for at have reklameindtægter. En ordning der netop sikrer, at dansk public service er uafhængig af erhvervsmæssige interesser.

I Danmark har vi alle med vores public-service-model adgang til dansksproget information og medieindhold uanset indholdet af vores pengepung. Det er en del af den danske velfærdsmodel, som sikrer alle mulighed for at følge samfundsdebatten og deltage i vores demokrati.

Derfor er privatisering ikke vejen frem. I stedet skal vi udvikle de danske public service-institutioner, sådan at vi fortsat sikrer et dansk, mangfoldigt og kvalitetsbevidst medieudbud uafhængigt af økonomiske, erhvervsmæssige eller politiske særinteresser.

Mogens Jensen (S) er kultur- og medieordfører.