Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvilken branche skal være den næste, der afslører sex-overgreb?

En lavine har set dagens lys. Miramax-grundlæggeren Harvey Weinstein er blevet afsløret i at have utallige sager om sexchikane bag sig.

Omfanget og metoderne er bemærkelsesværdige. Det har stået på i flere årtier. Metoden – for det har tilsyneladende været ret etableret – har været, at en ansat hos Weinstein har kontaktet unge kvinder uden helt at fortælle dem, hvad »mødet« med Weinstein egentlig involverede.

Endnu værre er det, at ingen er overrasket over det. Medier og myndigheder har hørt om det, men Weinsteins økonomiske indflydelse har været for stor til, at nogen turde gøre noget.

Det allerværste er dog dem, der forsøger at forsvare ham. I den danske andedam har flere mænd »nuanceret« debatten.

På ekkofilm.dk skriver Kim Pedersen, at kvinderne skam også er skyldige. »For hvad med de kvinder, som hellere end gerne smider sig på The Hollywood Casting Couch, i håbet om, at det vil fremme deres karriere?«Pointen er vist, at kvinder jo selv bruger sex. Man kan uden at blinke spørge: Har de noget valg over for typer som Weinstein? Tilmed er talent i den optik reduceret til evnen til at knalde sig frem i verden. De perspektiver interesserer tilsyneladende ikke Kim Pedersen.

Puritanismens nye betydning

Også filmproducenten Regner Grasten har følt sig berettiget til at udtale sig om sagen. Det bliver endnu mere langt ude. Til Berlingske siger Grasten, at sagen ærlig talt er blæst lidt ud af proportioner. Som han siger: »Lige nu, mens vi sidder og snakker, er 30.000 direktører verden over i færd med at misbruge deres magt på nøjagtig samme måde.«

Altså, ro på, kvinder bliver misbrugt i hele verden, så hvorfor skal det hele gå ud over Weinstein? Man kan ikke andet end at tage sig til hovedet over denne mærkværdige form for relativisme, der også inkluderer en sammenligning med muslimske lande, som Grasten mener er mindre puritanske end USA.

Her ryger kæden helt af, for Grastens ordvalg illustrerer, at han tilsyneladende har forvekslet nogle begreber i sit angreb på hysteriet over Weinsteins tvangs-sex med utallige kvinder.

I Grastens optik sættes der lighedstegn mellem at fordømme Weinsteins tvang og det at være puritansk. De vil sige, at er man imod tvang, er man puritansk. Come on!

Puritanisme er at opretholde en moralsk streng renhed og livsførelse samt at fordømme dem, der ikke gør. Indrømmet: Puritanere vil nok være imod tvang. Men at erklære modstandere af tvang for puritanere er altså absurd.

Seksuelt forgjorde kvinder

Denne sag er ubeskrivelig vigtig. Den har vist, at man faktisk kan stå frem, når man har været udsat for overgreb – uden at blive fordømt (i alt fald ikke af alle). Det har sat en lavine af sager i gang. Flere og flere skuespillerinder står frem, ligesom modelbranchen viser samme tendenser. Hvilken branche er den næste?

Grastens udtalelser får ham til at fremstå fuldstændig ligeglad med lige rettigheder for mænd og kvinder, og det er selvfølgelig hans egen sag, selv om det er bekymrende, at han producerer film til den danske ungdom.

Heldigvis findes internettet, hvor unge piger og kvinder kan finde inspiration. For Grasten og andre, der føler et overgreb over at overgreb italesættes: Der er en ny generation af kvinder, som langtfra er puritansk. Man kan kalde dem seksuelt frigjorte. Til gengæld insisterer de på, at de selv bestemmer, hvem de har sex med, de er imod hævnporno, og de underlægger sig ikke ligegyldighedsprincipper.