Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvilke mærkesager kan genrejse K?

Gennem længere tid har Det Konservative Folkeparti været i krise. Hvilken politik skal K med Lars Barfoed som ny leder fokusere på i fremtiden, hvis partiet skal vende stærkt tilbage? Berlingske tager debatten.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

David Gress Forfatter, ph.d.

Frihed: Frihed for formynderi, frihed for kvælende skatter, frihed for statsstyring af alle livets forhold, frihed for EU-ensretning, frihed for vold.

For 50 år siden så ledende konservative som Aksel Møller lynende klart, at velfærdsstaten, som dengang var mikroskopisk i forhold til i dag, nødvendigvis umyndiggjorde borgerne og skabte en af magthavernes velvilje afhængig befolkning, som jo lettere lod sig koste rundt med, jo mere af sin økonomiske, sociale og moralske frihed, den havde deponeret hos det offentlige.

En konservativ genrejsning må begynde med at genopdage partiets sande rødder. I over 40 år har De Konservative levet som det billige vedhæng til socialdemokratiseringen af Danmark og danskerne. De har ikke strittet imod, for de var med Poul Schlüters ulyksalige bemærkning ikke længere så konservative, at det gjorde noget. Med den falliterklæring, hvormed han gjorde sit eget politiske liv til grin, stadfæstede han, at De Konservatives rolle blot var at sinke, slet ikke at standse, marchen mod et samfund af lydige statsslaver vejledt af almægtige og i egne øjne alvidende magthavere.

De Konservative må forkynde det afgørende opgør med borgernes trældom: et samfund, hvor familier er tvunget til at deponere opfostringen af børn hos magthaverne, et samfund med verdens største forbrug af offentlige midler, alt imens ydelserne bliver stedse ringere, et samfund, der lydigt tilpasser sig hvad som helst, EU dikterer, herunder hvordan befolkningen fremtidig skal sammensættes, og hvordan den skal tænke, tro og tale.

 

Lasse Honoré Rasmussen Landsformand, KU

Magten tilbage til borgerne: Den konservative genrejsning er et grundlæggende spørgsmål om frihed. Vi lever i et samfund, hvor penge er magt, og hvor de, der sidder på pengene, sidder på magten. Konservative skal derfor i højere grad gøre klart, at pengene og magten skal være hos den enkelte borger. Som en logisk konsekvens af dette skal det stå uomtvisteligt klart for enhver dansker, at De Konservative er Danmarks reformvenlige parti. Et fænomen, der i sig selv er paradoksalt, når man taler om begrebet konservativ, men som vitterligt tydeliggør de udfordringer, som Danmark står over for. Et reformvenligt parti indebærer nemlig klare signaler om, at efterlønnen skal afskaffes hurtigst muligt, at børnepenge, bureaukrati, erhvervsstøtte m.m. skal reduceres, ligesom skatten skal sættes ned. De folk, der kan klare sig selv, skal i langt højere grad have frihed til det. Man kan dog ikke tale om frihed, uden at tale om ansvar for vores nærmeste og det samfund som vi lever i. Som konservativ er det derfor ligeså essentielt, at samfundets svageste bliver støttet og hørt. At være svag i Danmark handler ikke blot om en numerisk aldersgrænse eller at have svært ved at stå op om morgenen. De svageste er folk, der har svært ved at klare sig selv, uden støtte fra andre. F.eks. de hjemløse, psykisk syge, børn og handicappede. Den konservative genkomst starter her, hvor den økonomiske ansvarlighed går hånd i hånd med den sociale bevidsthed og det næstekærlige menneskesyn.

Sørine Gotfredsen Sognepræst og journalis

Folkeskole og menneskesyn: En mærkesag for De Konservative bør være folkeskolen. En klar forudsætning for styrkelsen af konservative værdier er, at danskerne bliver historisk og kulturelt oplyst, og at viden sættes højt. Partiet skal tale langt skarpere i folkeskoledebatten og gøre op med reformpædagogik og ideologien om, at skolen skal udvikle individer snarere end formidle kundskaber. Kampen står mod uvidenhed, værdinihilisme og nedgørelse af autoriteter, der prisgiver den enkelte og opløser den ansvarlighed overfor slægt og fællesskab, som konservatismen bygger på. Desuden er det vitalt, at De Konservative tager den nationale dagsorden tilbage fra Dansk Folkeparti. National og kristen bevidsthed udgør en grundvold i bestræbelsen på både at værne om det danske og tænke internationalt samt udøve nødvendig kritik af islamismen. De Konservative skal trække denne kamp ud af den klaustrofobiske dyrkelse af kolonihaver og pølsevogne. Overordnet set skal De Konservative fastholde det særlige menneskesyn, som ingen andre partier i samme grad har. Og som lægger luft til liberalismen. Nemlig erkendelsen af at mennesket er mindst lige så ondt, som det er godt, og at man aldrig – som socialisterne gør – må opfatte staten som et middel, der kan forædle os. De Konservative skal fastholde, at nok skal staten være stærk, men dens primære opgave er at holde det onde i skak og herfra give mennesket økonomisk og åndelig frihed til at leve sit liv.

Din mening: Hvilke mærkesager er efter din mening de væsentligste? Deltag i debatten.