Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvem skal have arveret til Danmarks hus?

Der er en stor islamisk minoritet i Danmark, og den ser ud til at vokse hurtigere end den danske befolkning samtidig med, at der er vanskeligheder med at assimilere. Det kan vi gøre noget helt konkret ved.

»Men det allervigtigste – at man skal have en kulturbaggrund, der gør det sandsynligt, at man vil bygge videre på Danmarks hus på omtrent samme måde, som de foregående generationer – vil man ikke tage stilling til.« Alle nye danske statsborgere fra 2014 bliver fejret af Folketinget søndag den 26. april 2015. Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Jo mere jeg arbejder med sager angående statsborgerskab, des mere mærkeligt forekommer det mig, at området bliver administreret.

Efter 50 års indvandringshistorie i Danmark og resten af Europa, har de fleste efterhånden erfaret, at den største stopklods mod assimilering af indvandrere er religion. Og at problemreligion nr. 1 er islam. Alligevel er vores tildeling af dansk statsborgerskab blind over for religion. Jeg må ikke få at vide, hvilken religion folk har, når jeg skal tage stilling til en ansøger. Er det ikke mærkeligt?

Forleden mødte jeg en kvinde, der er født i Iran, men er perfekt integreret i Danmark. Hun er blevet både døbt og konfirmeret i den danske folkekirke og vil sandsynligvis sørge for, at hendes børn, når hun får nogen, også bliver både danske og kristne. Men da hun ikke er født i Danmark, har hun ikke dansk statsborgerskab og kom derfor og spurgte mig, der er ordfører på området, om jeg vidste, hvordan hendes sag stod. Det har jeg nu fundet ud af, men skal ikke røbe det her.

Men det jeg vil sige er, at hun sagtens kunne have været en person, jeg ville sige nej til, fordi hun kommer fra et islamisk land, og jeg ud fra ansøgerpapirerne ikke kan se, at hun er kristen.

Det gør en kæmpe forskel, om man er muslim eller kristen, når det drejer sig om assimilering/integration og om videreførelse af Danmark som et dansk land. En kristen har oftest ikke noget imod at gifte sig med en dansk dansker, mens en muslim oftest vil vælge en muslim. Det viser statistikkerne.

Statistikkerne viser også, at der er større problemer blandt muslimer angående kriminalitet og social kontrol. Der har også været gennemført værdiundersøgelser, der har vist, at vestlige frihedsidealer har det sværere blandt muslimske indvandrere end blandt danskere.

»Der er derfor al mulig grund til at sige stop til indvandring fra islamiske lande til Danmark, men helt sikkert også stop for tildeling af statsborgerskaber til muslimer.«


Der er kort sagt grund til at sige, at religion bør tælle med, når man tildeler statsborgerskab. I hvert tilfælde, hvis man ønsker, at de nye statsborgere skal være med til at føre Danmark videre på en måde, der ikke er komplet fremmed for dem, der har boet her indtil nu. Hvis det stadig var sådan, at vi kunne forvente, at den muslimske minoritet ville være og forblive en uanseelig minoritet som for eksempel den jødiske, der ikke vil kunne ændre voldsomt på Danmarks kurs alene på grund af deres antal, (der er ca. 5.-7.000 jøder i Danmark, mens der menes at være mindst 320.000 muslimer i landet, dvs. ca. 5,5 pct. af befolkningen, men vi ved det ikke med sikkerhed, da der ikke registreres efter religion i Danmark), kunne man tillade sig at være blind over for, om folk har en islamisk kulturbaggrund og udelukkende se på andre faktorer.

I dag er det blot sådan, at der er en endda meget stor islamisk minoritet i Danmark. Og den ser ud til at vokse hurtigere end den danske befolkning samtidig med, at der er de nævnte assimileringsvanskeligheder. Der er derfor al mulig grund til at sige stop til indvandring fra islamiske lande til Danmark, men helt sikkert også stop for tildeling af statsborgerskaber til muslimer.

»Er der virkelig gammeldanskere i Danmark, der ønsker at Danmark bliver mere og mere muslimsk?«


I dag er reglerne sådan, at man for at komme i betragtning til et statsborgerskab skal have boet i Danmark i ti år, tale dansk, have taget en indfødsretsprøve, erklære loyalitet over for Danmark, være ustraffet og selvforsørgende. Det er alt sammen fine krav, som jeg er glad for, at Dansk Folkeparti har været primus motor i at få indført.

Men det allervigtigste – at man skal have en kulturbaggrund, der gør det sandsynligt, at man vil bygge videre på Danmarks hus på omtrent samme måde, som de foregående generationer – vil man ikke tage stilling til. Det forekommer mig grotesk. For er der virkelig gammeldanskere i Danmark, der ønsker at Danmark bliver mere og mere muslimsk? Er der virkelig nogen, der kan se det som en positiv ting, at der kommer flere og flere moskeer, islamiske friskoler og personer, der ser sig selv som fuldgyldige danskere, selvom de ikke bryder sig om danske, kristne traditioner?

Det drejer sig ikke om udvisninger, for man kan sagtens bo permanent i Danmark uden statsborgerskab og med stort set de samme rettigheder – dog uden stemmeret. Det drejer sig om, hvorvidt vi skal give fremmede arveret til vores gamle hus.

Jeg medgiver, at det kan føre til falske omvendelser til kristendommen, hvis ansøgeren ved, at religion kan spille en rolle ved tildeling af statsborgerskab. Men er det problem ikke mindre, end problemet med at der kommer en større og større minoritet i Danmark, der har helt andre kulturelle mål end den oprindelige befolkning, og som får arveret til Danmarks hus? Folk, der ønsker at bygge huset helt om.