Hvem repræsenterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP-er)? Spørgsmålet er vigtigt, da Europa-Parlamentet er den eneste direkte folkevalgte institution i EU.

Europa-Parlamentet har over de seneste godt 30 år tilkæmpet sig mere og mere magt og lever således ikke længere op til fordommen om at være et »Mickey Mouse Parlament«. I dag har Europa-Parlamentet stor indflydelse på en lang række områder. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem de folkevalgte, vi sender til Bruxelles, repræsenterer:

Repræsenterer de hele den europæiske befolkning? Hele befolkningen i deres land? Vælgerne der har stemt på deres parti? Deres region? Deres nationale parti? Eller deres partigruppe i Europa-Parlamentet?

Det har en gruppe EU-forskere spurgt MEPerne om i den såkaldte EPRG MEP Survey. Desværre har ikke alle besvaret spørgeskemaet, men af dem, der har, tegner der sig følgende billede:

Kigger vi på de danske medlemmer, som har deltaget i undersøgelsen i 2010, er de mindre tilbøjelige til at tillægge »repræsentation af hele den europæiske befolkning« vægt i deres daglige arbejde. Omvendt er de mere tilbøjelige til at lægge vægt på at repræsentere »vælgerne der har stemt på deres parti« og »deres nationale parti« vægt i det daglige arbejde.

To forklaringer springer i øjnene. For det første har vi danskere – i hvert fald historisk set – -haft et tvetydigt forhold til EU: Vi har gerne villet høste fordelene ved et velfungerende indre marked, men når det kommer til spørgsmål om suverænitet og vores velfærdsstat, er vi forbeholdne. For det andet har det nationale parti stor indflydelse på MEPernes fremtid. Det er nemlig ikke deres europæiske partigruppe, men det nationale parti, der afgør, hvilken plads MEPen får på listen ved fremtidige europæiske og nationale valg.

Gør man sig upopulær i det nationale parti, som eksempelvis Jens Rohde (V), bliver man ikke spidskandidat eller tildelt en høj placering på listen. Er man derimod loyal over for det nationale parti og gør det godt i Europa-Parlamentet, kan man blive forfremmet. Det skete eksempelvis for den tidligere MEP, Dan Jørgensen (S), som i dag er fødevareminister.

Vigtigheden, som de danske MEPere tillægger at repræsentere det nationale parti, afspejler sandsynligvis det faktum, at det har stor indflydelse på deres fremtidige politiske karriere. De danske medlemmer tillægger dog også repræsentation af deres europæiske partigruppe større betydning end gennemsnittet af andre MEPere. Umiddelbart virker det paradoksalt. I langt de fleste sager kan repræsentation af både det nationale parti og den europæiske partigruppe dog godt forenes. Det vil kun være i de få sager, hvor der er uenighed mellem de to, at MEPerne vil repræsentere det nationale parti frem for den europæiske partigruppe.

Mads Dagnis Jensen er forsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Sammen med Yosef Bhatti har han netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Økonomi & Politik om Europa-Parlamentet.