Sidste år benyttede 310.000 danskere sig af ordningen i løbet af syv måneder. En aktuel undersøgelse viser, at cirka hver fjerde husstand har benyttet eller vil benytte fradraget i år.

At håndværkerfradraget er så populært betyder, at en fortsættelse af ordningen vil give en umiddelbar beskæftigelseseffekt. Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at ordningen skaber omkring 5.000 nye job i år. Vi står altså allerede med resultaterne i hånden og ikke bare med fugle på taget.

Vi kan tilmed betegne denne let tilgængelige og ubureaukratiske ordning som hele to kinderæg, fordi den bidrager positivt på seks afgørende parametre: Den skaber aktivitet og beskæftigelse, sikrer flere praktikpladser i byggebranchen, bekæmper unfair konkurrence, reducerer sort arbejde, giver travle familier mere fritid og bidrager til en bedre og mere grøn bygningsmasse.

Flere regeringspartier forsøger desværre at tegne et billede af, at ordningen er for dyr »pr. job«. Men her går de galt i byen, fordi regnestykket er foretaget med skyklapper på, og de glemmer at medregne effekten af de mange sidegevinster, som ordningen indkasserer, som fx indtægter af skat af løn, sparet offentlig forsørgelse og aktivering samt øget skat og moms som følge af mindre sort arbejde.

Modsat Finansministeriets teoretiske regnemaskine kan håndværkerfradraget altså mærkes i den virkelighed, som de små og mellemstore virksomheder befinder sig i. 72 procent af Dansk Byggeris medlemmer fortæller i en undersøgelse, at de har fået nye ordrer som følge af ordningen, og mere end 30 procent har ansat nye medarbejdere eller undgået fyringer. Hertil kommer, at mere end hver anden virksomhed mener, at ordningen reducerer sort arbejde. Endnu en grund til at lytte til virkeligheden.

Her er altså en udstrakt hånd til regeringen om at lave en finanslov med de borgerlige partier, hvor vi fastholder fokus på skabelse og bevarelse af job i den private sektor. Det indebærer blandt andet at lande en aftale om at bevare BoligJob-ordningen, der har vist sit værd.

Faktisk burde regeringen se BoligJob-ordningen som en god anledning til at fyre yderligere op under modellen efter svensk forbillede. Det danske håndværkerfradrag er kun en miniudgave af den svenske ordning, hvor det reelle tilskud til husstandene er godt otte gangere højere. Det sætter gang i projekter af et større volumen, og det kaster også endnu større positive effekter af sig.

Hvis ordningen forsvinder, kan vi se frem til et voldsomt dyk i aktivitet og beskæftigelse efter nytår. Regeringen er meget optaget af at skabe flere jobåbninger – særligt til dem, der står til at falde ud af dagpengesystemet til nytår. I det lys er det uforståeligt, at regeringen ønsker at fjerne en ordning, der risikerer at føre til 5.000 joblukninger. Det er det modsatte, vi har brug for. Og hvem kan sige nej til hele to kinderæg på én gang?