Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvem er den største bodega-politiker?

Peter Nedergaard Fold sammen
Læs mere

Det er blevet populært at påstå, at politiske modstandere fører såkaldt bodega-politik. Begrebet kan defineres på følgende vis: Bodega-politik er, når man ikke lader politikken styre af viden om rationelle politiske virkemidler, men i stedet baserer sig på følelser og mavefornemmelser. En ofte hørt påstand om bodega-politik angår de politikere, som i forskellige grader er kritiske over for en alt for åben udlændingepolitik, som i Danmark blev introduceret med udlændingeloven af 1983.

Spørgsmålet er imidlertid, om der faktisk er mere bodega-politik hos politikere, som ønsker en stram udlændingepolitik end hos politikere, som ønsker en ikke-stram udlændingepolitik. Det spørgsmål behandler professor Poul Christian Matthiessen (PCM) i sin nye erindringsbog. Han er den i Danmark nok største kapacitet, når det drejer sig demografi og indvandring. Selv i international sammenhæng tilhører han frontfeltet.

PCM gik i en del år med sin forskningsmæssige viden som ballast mod strømmen, når det drejer sig om den førte udlændingepolitik. Han skriver: »Så godt som alle Folketingets partier forblev i årevis blinde over for denne udvikling (dvs. at muslimske indvandrere begyndte at gruppere sig i parallelsamfund, PN), og der herskede i anden halvdel af 1900-tallet en berøringsangst i relation til indvandringen fra ikke-vestlige lande.« […] »Det betød, at der gik lang tid, før man begyndte at introducere rationelle politiske virkemidler for at forbedre undervisnings- og beskæftigelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere. Da alle problemerne skyldtes danskernes diskrimination, var det jo blot dem, man skulle se at få omvendt. Resultatet var også, at mange mistede lysten til at beskæftige sig nøgternt med indvandringsproblemerne. Gjorde man det, blev man ofte beskyldt for at være racist, fremmedfjendsk eller lidende af islamofobi.«

På udlændingepolitikkens område er det således ifølge PCM oftest politikere, som går ind for en ikke-stram udlændingepolitik, som baserer deres stillingtagen på følelser og mavefornemmelser, mens den stramme fløj baserer sig på rationelle argumenter, fakta og forskning.

Der må således siges at være mere bodega-politik hos de ikke-stramme end hos de stramme politikere, når det drejer sig om udlændingepolitikken. Det er derfor ironisk, at det netop er de politikere med ikke-stramme udlændingepolitiske synspunkter, som bruger begrebet bodega-politik om de politikere, som ønsker en stram udlændingepolitik.

Psykologerne har imidlertid en god forklaring herpå i form af begrebet projektion. Det dækker det meget udbredte fænomen, som består i, at man beskylder andre for at lide af det, som man i virkeligheden lider allermest af selv. Det kan være godt at holde sig for øje, når man næste gang hører beskyldninger om bodega-politik i forbindelse med udlændingepolitikken. Det man siger, er man selv.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab, KU.