Det ville være håbløst at benægte, at der er udfordringer i Tingbjerg. Det er der mig bekendt heller ingen, der har forsøgt. Derfor har Pia Kjærsgaard (DF) heller ikke ret, når hun her i Berlingske 4. december spørger, om Tingbjergs virkelighed ikke må beskrives. Det må den gerne. Men alle nuancer må gerne komme med. Også i debatten om fremtiden for Tingbjerg og andre udsatte boligområder i Danmark.

Ser man på reaktionerne fra et bredt udsnit af Folketingets partier i debatten om Tingbjerg, så mangler der væsentlige nuancer i opfattelsen af Tingbjerg i dag og for fremtiden.

Nuancerne er vigtige, ikke mindst fordi diskussionen om Tingbjerg er blusset op igen på grund af nogle subjektive betragtninger om trygheden i området. Vi kan ikke tage oplevelsen af bydelen som utryg fra nogle.

Læs også: En Tingbjerghistorie

Men jeg er glad for, at andre har meldt sig på banen for at understrege den positive udvikling, de oplever, at bydelen er inde i. Selv efter at der kom tal og statistikker på bordet, viste diskussionen om Tingbjerg sig at have flere nuancer. Ser man på målingerne af den oplevede tryghed og anmeldelser, ser det bedre ud i Tingbjerg, end det gjorde for få år siden. Men sammenligner man Tingbjerg med andre bydele, er der stadig en udfordring, vi skal have løst.

For mig har det været bemærkelsesværdigt at se, hvor mange folketingspolitikere der stod klar med kravet om mere politi i bydelen, da debatten blussede op. Bemærkelsesværdigt fordi et flertal i Folketinget holder fast i, at indsatsen i vores udsatte boligområder skal styres på baggrund af en forældet og stigmatiserende ghettoliste. Her optræder Tingbjerg ikke. Efter Folketingets egen definition er Tingbjerg altså ikke et særligt udsat område.

Når ikke engang Folketinget selv anerkender listen som styringsredskab for vores indsatser, burde Folketinget gå forrest i arbejdet med at lægge den i graven.

Læs også: Fællesskab og parallelsamfund

At integrere bydele som Tingbjerg, Urbanplanen og Mjølnerparken bedre i København, så de ikke forbliver isolerede boligøer, er ikke en gordisk knude, og vi har ikke brug for Alexander den Store for at løse den.

Vi har brug for, at vi erkender udfordringerne og ikke mindst prioriterer at løse dem. Hvis vi virkelig vil løfte disse boligområder markant og dermed skabe bedre livskvalitet for beboerne, kræver det, at vi får tændt det lange lys og koordinerer sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser med strukturelle forandringer i byggerierne.

I nogle udsatte boligområder som Urbanplanen kan det betyde, at nogle bygninger må rives ned, for at andre kan skyde op. Andre steder som i Mjølnerparken kan det betyde, at vi skal have skabt mere levende stueetager med erhverv og butikker og bedre adgangsveje.

Læs også: Drop skræmmebillederne af Tingbjerg

For nylig præsenterede vi fra kommunens side en rapport udarbejdet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening, som beskriver dele af løsningerne. Hvis vi vil gøre op med udsatte boligområder, kræver det blandt andet markante ændringer i arkitekturen. Det kan føre til øget tryghed i et boligområde, noget som mangler i Tingbjerg for tiden.

Førhen blev boligområder opbygget efter f.eks. lysindfald i lejligheden og fred fra den omliggende trafik, og på den måde har arkitekturen og boligblokkene lukket sig om sig selv og lukket det omliggende samfund ude. Det skal der gøres op med. Heldigvis er det positivt at se, at regeringens nye aftale om renovering af almene boliger har fokus på dette.

I København har vi allerede lagt planer for Mjølnerparken, og vi har visioner for Urbanplanen, som gerne skulle revolutionere området og opfattelsen af det, så vi får gjort det attraktivt for alle at bo alle steder i byen. Af samme årsag vil vi også sikre almene boliger, når nye byggerier skyder op, så vi ikke får delt byen op i rig og fattig. Både boligtyper og beboere skal være en blandet masse, der viser den mangfoldighed, som København er kendt for. Det vil være en gevinst for både høj som lav. Men hvis vi bliver ved med at stemple områder som ghettoer og tale dårligt om dem, så snart lejligheden byder sig, vil vi aldrig lykkes med at vende udviklingen i vores udsatte byområder.

Læs også: »Hånden på hjertet, Frank Jensen, ville du bo i et kvarter, hvor der alene i de første ti måneder af 2014 er anmeldt 172 forbrydelser til politiet?«

Trafik skal ledes gennem boligområderne, selvfølgelig under fornuftige forhold, så der skabes mere liv i området. Vores rapport dokumenterer, at det har en positiv effekt. Samme effekt vil en letbane gennem området kunne give, og jeg er glad for, at der nu er afsat penge til en undersøgelse af mulighederne. Med en letbane vil vi transportmæssigt integrere Tingbjerg i København langt bedre, end det er tilfældet nu, og det vil skabe liv i området og være med til at højne trygheden. Af samme årsag var det en mærkesag for Enhedslisten at sørge for, at forholdene for cyklister i området omkring Tingbjerg forbedres, ligesom midler til aktivitetshuset Energicenter Voldparken var et centralt ønske for os.

I øjeblikket er det Tingbjerg, det er hot at have en markant holdning til. Førhen var det Mjølnerparken, og fremover bliver det måske igen Sjælør Boulevard, Degnegården eller Lundtoftegade, som netop er endt på regeringens ghettoliste.

I stedet for at diskutere, hvad virkeligheden er i de udsatte byområder, bør vi bruge tid og kræfter på at ændre denne virkelighed ved at forbedre vilkårene for vores svageste og mest udsatte medborgere. Så er det lige meget, om det er Tingbjerg, Nivå-høj eller Lundtoftegade. I og med at vi kan ændre fremtiden, har vi en pligt til at skulle.

Læs også: Mit budskab var ulighedskritik

Tingbjerg er ikke glemt. Ligesom Københavns andre udsatte boligområder heller ikke er det. Hos Enhedslisten kæmper vi med næb og kløer for at sikre penge til de udsatte områder ved hver eneste budgetforhandling, for massive investeringer er nødvendige, hvis vi vil leve op til vores ansvar og forene byen og løfte vores bundniveau, når det kommer til at integrere boligområder bedre i byen. Heldigvis hælder Københavns Borgerrepræsentation til den rette side, men lad der ikke herske tvivl om, at vi hos Enhedslisten gerne satte punktet endnu højere på dagsordenen.