Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad spiller ind, når begæret tager over?

Begæret efter penge, magt og anseelse er velkendte motiver i svindelsager, men de betales altid for dyrt, for hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, hvis han må bøde med sin frihed eller sit liv?

Stein Bagger ved Lyngby Ret. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste år har budt på mange uregelmæssigheder i den verden, som beskæftiger sig med penge. Den ene spektakulære sag er dukket op efter den anden, ofte med karismatiske personer som midtpunkt. Svindel har eksisteret til alle tider, men fra samfundets side har der i et stykke tid været en skærpet opmærksomhed på disse sager, naturligvis med henblik på at komme uvæsenet til livs. Det har udmøntet sig i en lang række love og bekendtgørelser, der i fremtiden skal forhindre, at finanskrisens groteske sager gentager sig. Aktørerne i skandalerne kommer fra mange samfundslag, men ikke sjældent fra de allerøverste. Det begær, som gør en fattig mand rig, kan måske forklares, men det, som gør en allerede velhavende person rigere, kan måske synes mere uforklarligt. Hvad er motivet bag denne type sager?

Nogle ser en økonomisk fare nærme sig og griber til ekstreme midler for at redde firmaet. De benytter sig så af forskellige økonomiske værktøjer som f.eks. falske fakturaer, udvidelse af aktiekapitalen, optagelse af lån inden katastrofen er kendt, kurspleje og andre ting med en eller anden skjult dagsorden. Er personen ude efter egen vinding, så gemmes gevinsten i et af de talrige skattely, mens den indkomne kapital i en »firmaredning« ofte graves ned i egenkapitalen. Når tæppet falder, og de ubehagelige kendsgerninger bliver kendt på den offentlige scene, så er både samfundets og aktørens reaktion ofte meget forskellige.

Samfundets reaktion spænder verden over fra overbærenhed til meget strenge straffe. Et eksempel er USA, som er særdeles konsekvent. Det er ikke ualmindeligt med fængselsstraffe på mange år, af og til flere hundrede uden mulighed for benådning. Nyere eksempler er Bernard Madoffs dom på 150 år og de hårde straffe til ledelsen i Enron. I vort eget land anlægges der generelt blidere syn på synderen. Som udgangspunkt går der også temmelig lang tid, inden en anklage er klar, og oftest blandes den med forskellige civile erstatningssøgsmål. Tiden bevirker, at aktiver kan bevæge sig gennem familien, så tilgængeligheden af en eventuel erstatning bliver yderst begrænset. Når en eventuel frihedsstraf kommer på tale, er denne mere begrænset, og afsoningen er blidere end i USA.

Så vidt samfundets sanktioner. Noget andet er individets egen reaktion på sine handlinger og de refleksioner, vedkommende gør sig om sin egen etiske habitus i den forbindelse. Der er ikke tvivl om, at der foregår stærke kampe i samvittigheden hos mange af disse mennesker. De kan være så voldsomme, at nogle giver op og tager deres eget liv, mens andre bryder op og forlader alt for at begynde på ny et andet sted. Nogle benægter enhver skyld, mens andre prøver at leve videre i samfundet med de ridser i lakken, som kan være svære, måske umulige, at polere op.

Både fag- og skønlitteraturen har fundet godt stof i skandalesagerne, f.eks. de to nyudkomne bøger Bedraget, der handler om Nordisk Fjer, og Diamanter varer ikke evigt, en roman der viser, hvordan begæret efter vinding kan ebbe ud som følge af stærke personlige hændelser. Bedraget er en omhyggelig gennemgang af Nordisk Fjers konkurs med udgangspunkt i firmaets mangeårige direktør Johannes Petersen og hans manipulationer med bestyrelse og direktion. Hovedpersonen valgte døden, da kulisserne brast, mens de meget velmeriterede bestyrelsesmedlemmer, der hovedsagelig bestod af jurister, græmmede sig resten af deres liv. Petersen havde begæret magt og prestige, men havde egentlig ikke tilegnet sig midler personligt. For de øvrige handlede det også om prestige, men deres dømmekraft druknede langsomt i den selvgratulerende stemning, der bredte sig i firmaet.

Den anden bog, Diamanter varer ikke evigt, tager udgangspunkt i en person, som måske har visse lighedspunkter med aktøren i NF, men i modsætning til denne kan han faktisk tjene penge. Han får muligheden for at blive ejer af verdens største formue, men en række stærke begivenheder i hans privatliv fører til en ændring af hans moralske udsyn, og det får ham til at give afkald på drømmen og endda være tilfreds oveni.

Begæret efter penge, mangt og anseelse er velkendte motiver i svindelsager, men de betales altid for dyrt, for hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, hvis han må bøde med sit liv? Drømmen om storhed tilskynder disse mennesker til at hæve sig op, men i deres handlinger fornedrer de tværtimod sig selv og opnår dermed det stik modsatte af hensigten.

Den personlige lykke og indre balance er vel, når alt kommer til alt, menneskets største rigdom, så det gælder om at besinde sig på det essentielle, mens tid er. Det er anderledes bittert at skulle tilegne sig selvindsigt efterlods under et 150 år langt fængselsophold.