Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad skal vi med Post Danmark?

Lad os forestille os, at Post Danmark, postloven og befordringspligten ikke eksisterede. Hvordan ville vi så indrette et postvæsen i dag?

Østerbro Posthus i København er et af de fire tilbageværende »ægte« posthuse i Danmark – men snart forsvinder de også. Foto: Carl Redhead
Læs mere
Fold sammen

Tiden og digitaliseringen har overhalet Post Danmark og den nuværende postlov inden­om. I takt med, at postmængden styrtdykker, fordi kommunikationen overgår til digitale platforme, mister postvæsnet betydning. Det er efterhånden meget svært at komme på noget vigtig kommunikation, der skal ud med post, som ikke kunne komme frem på anden vis. Tilmed ofte hurtigere og mere pålideligt. Enten digitalt eller med bud, hvis det skal fysisk og hurtigt frem.

Post Danmark er i dag pålagt en befordringspligt og en hel masse regulering af staten. Det medfører både pligter og fordele. Post Danmark har pligt til at udføre landsdækkende befordring af visse forsendelser, herunder adresserede breve samt ugeskrifter, kataloger og brochurer op til to kg og pakker op til 20 kg. Samtidig får Post Danmark fordel af momsfritagelse på de varer og ydelser, der er omfattet af befordringspligten, samt økonomisk tilskud via en udligningsordning, der pålægger de øvrige postvirksomheder at spytte i kassen, når der er underskud.

Men lad os for et øjeblik forestille os, at Post Danmark, postloven og befordringspligten ikke eksisterede. Lad os forestille os, at vi ikke siden den første kongelige forordning om postbude i 1624 havde reguleret postvæsnet ved lov. Hvordan ville vi så indrette et postvæsen i dag?

Med den indgangsbøn inviterer vi de øvrige partier på Christiansborg til en fordomsfri debat om Post Danmark og befordringspligten. Selv­følgelig kan vi ikke slette historien og starte forfra, men det er vigtigt at stille spørgsmålet og begrunde svaret. Ville vi have opfundet befordrings­pligten, hvis den ikke eksisterede i dag? Jeg tvivler på det.

Langt hovedparten af den post, som Post Danmark i dag omdeler, er planlagt post. Det er tryksager, kataloger, kontoudtog og andre masse­forsendelser, der kan planlægges i god tid og sorteres i omdelingsrækkefølge på moderne sorteringsanlæg. Der er et velfungerende privat marked, der står klar til at overtage disse opgaver, og som sandsynligvis kan gøre det billigere end Post Danmark.

Der findes allerede i dag flere private post­virksomheder, der har landsdækkende netværk, og som kan levere helt ud til den enkelte husstand og helt ud i de yderste kroge af landet. Dertil kommer en række andre virksomheder ud i hele landet flere gange ugentligt. Dagligvarer bliver leveret til døren af Årstiderne og Nemlig.com, og UPS og GLS bringer pakker ud, for bare at nævne et par eksempler. Det er let at forestille sig, at pakkebuddet eller madleverandøren i fremtiden tager brevet fra onkel Knud med på vejen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Så hvor meget befordringspligt har vi egentlig brug for? Danmark har i dag en befordringspligt, der er langt mere omfattende, end EUs post­direktiv kræver. Samtidig er vi et af de EU-lande, hvor digitaliseringen er nået længst, og hvor postmængderne derfor er faldet mest. Konsekvensen er store underskud hos Post Danmark og et ufleksibelt og konkurrenceforvredet postmarked.

Men EU kræver faktisk ikke, at vi udpeger en befordringspligtig virksomhed. Vi kunne i stedet gøre som i Tyskland og lade markedet løfte opgaven. Hvis der er politisk eller samfundsmæssigt vigtige opgaver, som det viser sig, at markedet ikke kan eller vil løfte, kan vi sende dem i udbud. Det ville gøre det langt mere tydeligt, hvad der gives statsstøtte til og hvorfor.

I dag får Post Danmark statsstøtte ad flere komplicerede og uigennemsigtige veje. Som nævnt skal Post Danmarks konkurrenter over en udlignings­ordning betale til at dække Post Danmarks underskud på det befordringspligtige område. Problemet er bare, at det er langtfra entydigt at skelne Post Danmarks omkostninger til befordrings­pligten fra omkostningerne til deres øvrige ydelser som for eksempel omdeling af reklamer. Når postbuddet både har breve og reklamer med på ruten, har Post Danmark derfor stor fordel af at regne hovedparten af de faste udgifter med til brevene. Det giver et belejligt underskud på befordringspligten, som konkurrenterne skal medvirke til at betale for, og samtidig giver det mere konkurrencedygtige priser på reklame­omdelingen.

Post Danmark er også momsfritaget for alle de ydelser, der hører under befordringspligten. Momsfritagelsen er et skjult statstilskud til Post Danmark, der forvrider markedet, skaber ulige konkurrencevilkår og gør priserne på tværs af postvirksomhederne svære at sammenligne.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Men hvad koster befordringspligten egentlig? Og hvis den er så stor en byrde for Post Danmark, hvorfor vil de så helst ikke af med den? Og hvad koster momsfritagelsen? Der er mange ubesvarede spørgsmål i postdebatten.

Snart skal politikerne tage stilling til fremtiden for Post Danmark og befordringspligten, da det nuværende forlig udløber. I Liberal Alliance mener vi, det er oplagt at afskaffe både befordrings­pligten for Post Danmark, udligningsordningen og momsfritagelsen. Vi bør se på postområdet med friske øjne. Og vi kunne passende starte med at spørge hvilke ydelser, det egentlig er, der ønskes sikret af befordringspligten, som markedet ikke kan klare i dag?