Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad så med Kina?

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Det er efterhånden umuligt at finde rundt i trusselsbillederne, som affekterede, strategiske herrer i magtlaget så venligt tegner for os. De skifter jo konstant. På kort tid er det blevet Rusland, som er herrefarligt. Før da var det Bashar al-Assad (det er vigtigt at udtale hele hans navn, for så lyder det, som om man ved megameget om international politik, hvilket er en formidabel erstatning for at læse rigtige bøger) og endnu før var det Kina. Så skulle vi høre på, at kineserne kommer. De tager ressourcerne fra Grønland og Afrika og udkonkurrerer vores analfabetiske studenter! Ja, hvad blev der i det hele taget af dét hysteri? Nobody knows. Men vi kan godt forstå, hvis Kina sidder og føler sig lidt forbigået for tiden. Sådan må det dog være, fjenderne skifter. I næste uge er det Polynesiens tur. I kan godt begynde at være bange for uhyret i Stillehavet.