Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad nu hvis det er din borgerpligt at være på Facebook, Søren Pind?

Foto: Liselotte Sabroe. Fold sammen
Læs mere

24. juni meldte Søren Pind (V) ud, at han vil slette sin Facebook-side. Ministeren skriver, at han ikke vil være en del af en platform, hvor »opsætninger og algoritmer… søger at skabe en yderligere afhængighed af systemer«, og at vi har brug for »sammenhæng og langsomhed«, og han vil i stedet bruge sin tid på netop dette og begrænse sig til en privatprofil og aktivitet på Twitter.

Jeg forstår ham godt.

Politikere fravælger med en vis bevågenhed og gerne et passende koketteri (her tænker jeg naturligvis ikke på ministeren) aktivt Facebook. Forklaringerne er forskellige: modvilje mod forretningsmodellen, irritation over tone og/eller indhold, beskyldninger om overfladiskhed, »folkedyb« og »pøbelvælde« osv.

Lad mig sige det helt klart: Hvis Søren Pind bare var en helt almindelig gut, der var blevet træt af Facebook, havde jeg også ladet ham gå uden et kny. Men hr. minister, det er du ikke, og jeg håber, at du vil genoverveje din beslutning hen over sommerferien og i sidste ende vende tilbage til platformen. Jeg mener nemlig, at aktiv tilstedeværelse på Facebook i dagens Danmark bør løftes op til en borgerpligt for den »elite«, der forlader den af personlige årsager.

Facebook er med sine 3-3,5 mio. aktive danske profiler hver måned det sociale medie, der dækker samfundet bredest socioøkonomisk og demografisk, og dermed bliver den, uanset om vi bryder os om det eller ej, de facto platform for den borgerlige offentlighed, der i disse dage diskuteres som udfordret og trængt. Platformens affordanser giver en oplevet tilgængelighed mellem »elite« og befolkning, der ikke digitalt matches andre steder samtidig med, at algoritmer sørger for, at vi hver dag eksponeres for både tilvalgt og tilfældigt indhold. Det medvirker fx til, at vi eksponeres for baggrundsstof og nyheder fra kilder, vi ikke følger på forhånd – og i det mix ser vi også indhold fra fx politikere, institutioner og myndigheder.

Facebook er altså platformen, hvor vi som gruppe stadig bliver eksponeret for hinandens liv, værdier og kritik. Det er her, vi får serveret dagens nyheder samtidig med, at vi griner over kattevideoer og curlingforældre, tilmelder os vejfesten, klager til kommunen over pasningstilbuddene og blander os i, hvor mange timer vi skal arbejde i 2045, og hvor ofte ældre skal i bad. Har vores folkevalgte så ikke en pligt til at deltage - uanset egen oplevede fornøjelse ved platformen?

Mit ærinde er naturligvis ikke at sige, at vi skal bruge Facebook ukritisk. Vi skal fortsat udfordre og debattere algoritmer, autoritetskriser, fake news, censur, datasalg, privacy, monopoldannelser, nyhedsfixing og tusind andre ting.

Men hvor ville jeg dog ønske, at du, Søren Pind, ville true med at blive frem for at gå. Det er stadig for tidligt at ride mod solnedgangen på Facebook.