Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad med kvindeundertrykkelsen i Danmark, Kvinfo?

»Kvinfo har en blind vinkel i forhold til, hvad der foregår i nationens egen baghave, når det kommer til kvinderundertrykkelse. Det kan måske have noget at gøre med den berøringsangst, der består i ikke at ville genere minoriteterne herhjemme. Men jeg vil opfordre den kommende direktør for Kvinfo til at få øjnene op for disse problemer.«

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Kvinfo skal have ny direktør. Tidligere direktør, Nina Groes, har sagt sin stilling op, og souschef Suzanne Moll er foreløbig konstitueret direktør.

Kvinfo er en organisation, der kerer sig om ligestilling og kvinderettigheder, og kigger man på organisationens hjemmeside, kører dens projekter mestendels i Mellemøsten og Nordafrika. Deres formål er at støtte kvinder og sikre dem rettigheder dernede.

Derimod handler det herhjemme fortrinsvis om bestyrelsesposter til kvinder eller den manglende ligestilling mellem kønnene i juleforberedelserne. Man kan med andre ord konstatere, at vi herhjemme kører i superligaen, hvad angår ligestilling. Af samme grund kan Kvinfo sagtens og forståeligt nok udfolde kampen for de herhjemme opnåede rettigheder til også at gælde Mellemøsten og Nordafrika, så kvinderne dernede ad åre kan opnå det samme. Hvem kan være uenig i berettigelsen af det? Det er jo også dejligt nemt at forholde sig til noget abstrakt og fjernt, værre er det at udfordre noget konkret herhjemme.

For alle de forhold, kvinder lever under i Mellemøsten og Nordafrika, findes altså også i vor egen baghave. Herhjemme findes der utallige kvinder, der ikke har en flig af selvbestemmelse, og som ikke må komme ud på arbejdsmarkedet eller få sig en uddannelse, al den stund de overhovedet ikke har lov til at se andre mænd eller i øvrigt udvide deres horisont.

Deres rolle er at være i hjemmet, og bevare deres etablerede kultur. Det drejer sig endvidere om piger, der må rekonstruere deres mødom, når de skal giftes, for ikke at blive returneret til familien med mærkatet »slut«, eller piger, der bliver tortureret og låst inde, hvis de bliver taget i at være i et forhold før ægteskabet. Det drejer sig ligeledes om kvinder, der tæves til rette, hvis de ikke opfylder ægtefællens ønsker, eller piger, der bliver slået og spyttet på, fordi de går i »upassende« tøj, eller bliver set i nattelivet.

Endelig drejer det sig om piger, der bliver sendt på genopdragelsesrejser til en landsby i deres oprindelige hjemlande, hvor de dagligt bliver udsat for udskamning af hele landsbyen, fordi de har vanæret familien og er blevet for danske.

Hvorfor forholder man sig i Kvinfo ikke til dette? Misforstå mig ikke. Jeg synes, at Kvinfos engagementer i andre lande er sympatiske og rigtige, men det slår mig, at organisationen i forhold til, hvad der foregår i nationens egen baghave, har en blind vinkel. Det kan måske have noget at gøre med den berøringsangst, der består i ikke at ville genere minoriteterne herhjemme. Men jeg vil opfordre den kommende direktør for Kvinfo til at få øjnene op for disse problemer. Ellers kan jeg virkelig ikke se formålet med Kvinfo, fordi Kvinfo jo så kun agerer som en kvindeorganisation af navn, men ikke af gavn. Desuden er en kvindeorganisation, der herhjemme kun tager sig af udvalgte kvinders rettigheder, skammeligt.